Tak for lån af mine børn

Information, 25. januar 2014

Staten tør ikke forlade sig på, at vi forældre magter vores opgave. Derfor spændes vi for Institutionsdanmarks kompetenceudviklingsvogn. Kærlighedsrelationer erstattes med management, og med tiltag som heldagsskolen værner samfundet sig mod forældres eventuelle uduelighed

Nogle gange undrer jeg mig over, at vi overhovedet får lov til at slæbe vores afkom med ud fra fødegangen. Tænk, at myndighederne i det hele taget tør overgive almindelige mennesker, som vi forældre ofte er, et så stort ansvar som at tage vare på et barns udvikling. Heldigvis sker det da heller ikke uden kyndig vejledning om amning, kost, hvor tit barnet skal ligge på maven, øjen- og kropskontakt osv. Jeg er glad for, at vi fulgte rådet om at levne noget ekstra plads i barselstasken til det bjerg af farverige brochurer, som forhåbentlig kan holde ungen nogenlunde oven vande, inden de første samfundsrepræsentanter i form af sundhedsplejersker får kigget familielivet og barnets udvikling efter i sømmene. Det er, som om man som forælder allernådigst får lov til at tage ansvaret for børnenes udvikling og opdragelse. Og den følelse holder bestemt ikke op, bare fordi man forlader fødegangen eller klarer sig igennem sundhedsplejerskens visit.

[ … ]

Der sker simpelthen en professionalisering af forældreskabet, hvor de intime og kærlighedsfulde relationer mellem børn og voksne bliver erstattet af nogle mere managementorienterede og rationelle relationer. Læser vi historier for børnene, fordi vi hygger os med det, eller fordi vi ved, det kan få betydning for deres skolegang? Inviterer vi andre børn hjem og laver legeaftaler i en tidlig alder, fordi vi og vores børn hygger os med det, eller fordi institutionen siger, det vil være godt for barnets udvikling af sociale kompetencer. Sender vi barnet tidligt i institution, fordi vi mener, at det er det rigtige, eller fordi undersøgelser tilsyneladende viser, at børn, der begynder i institution i ottemåneders-alderen, klarer sig bedre end de børn, der begynder senere?

Det er problematisk, hvis vores relationer til vores børn bliver overtaget af ekspertsystemers mere rationelle tilgang til barndommen. Det bliver problematisk, hvis vi indlejrer og måske mere eller mindre usynligt og uskyldigt overtager et syn på vores børn og deres barndom, der er præget af at få et rationelt og senere produktivt udbytte af barndommen med sigte på uddannelse og arbejdsmarked frem for et lystfyldt syn på barndommen, der er styret af kærlighedsrelationer i nuet.

[ … ]

Det er sjældent, at jeg bliver beskyldt for at være konservativ, men lige i denne sammenhæng skal det trængte parti altså have kredit for at modsætte sig statens kolonisering af familie- og børnelivet. Det er nærmest, som om staten og kommunen siger til os: »Kære forældre, det er vores børn, vi skal bruge deres kompetencer i fremtiden, vi skal leve af dem, det er vi ikke sikre på, I kan sikre. Men I kan få lov til at låne dem med hjem i weekenden, hvis ellers I husker at give dem sund varieret kost, læser med dem, sørger for, de ikke ser for meget fjernsyn, og lægger dem tidligt i seng, så de er klar igen til mandag morgen!«

[ … ]

Læs hele kronikken her


 Læs også:

Vi har fucket vores familieværdier op


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.