RÆVEN VOGTER HØNS: VOLDSRAMTE KVINDER & POLITIET

I indlægget Foreningen Fars Politi kunne du erkyndige dig om Foreningen Fars insisterende anbefaling om, at politiet skal afgøre de svære samværssager, og hvorfor det er en rigtig dårlig idé.

Her kommer fire grunde mere til, at politiet intet yderligere skal have at gøre med sager om vold mod kvinder.

[…]

Offentlighedslovens anvisninger til politiet efterlader en meget stor margin til rent skøn, og det er dette skøn, der oftest stiller sig mellem borgerens eller journalistens indsigt i politiets arbejde. Et eksempel er retsplejelovens § 41 d, der lader det være op til politiets jurist at vurdere, om aktindsigtsanmoderen har en “individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål.” Jeg har ikke kendskab til en sag, der ikke er blevet afvist under henvisning til dette skøn, et skøn, som statsadvokaten herefter tiltræder.

Så hvem overvåger, om politiets arbejde på det strafferetslige område går ordentligt for sig? Ingen.

Vi fik i 2012 ganske vist Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men den behandler hovedsagelig klager over politiets adfærd. Kritikere hævdede allerede inden klagemyndighedens oprettelse, at den ikke har beføjelser til at rejse tiltale mod betjente i strafferetssager og kommer til at lide under et personale, der er for farvet af det gamle system.

Læs hele indlægget her:

http://mareridts.blogspot.dk/2016/05/rven-vogter-hns-voldsramte-kvinder.html


Læs også:

BESKYTTER RETSVÆSENET MÆND I VOLDTÆGTSSAGER?

Af Henrik Marstal

Mænd og retsvæsen indgår tilsynelandende i en alliance, der viser særhensyn til det mandlige køn.

[…]

Journalisten Anne Sofie Allarp skrev sidste år i ALT for damerne en klumme med overskriften ’Den retfærdige voldtægt’, hvor hun fremlagde denne overvejelse: ’Voldtægtskulturen er en del af et historisk syn på køn og magt. Den lever og trives i det danske retsvæsen’. Det er en alvorlig anklage mod en instans, som vi alle ellers er opdraget til at opfatte som retfærdig. For anklagen antyder jo, at bevisvurderingerne ikke altid er neutrale, men præget af forudindtagede holdninger, der tilgodeser krænkerne.

Retsvæsenet kan i så fald anklages for at bidrage til opretholdelsen af en voldtægtskultur med lovgivningen i hånden, fordi den bygger på en antagelse om, at mænd i udgangspunktet ‘har ret’ til at dyrke sex med en anden person. Kun hvis denne person siger meget klart og tydeligt fra, og kun hvis det kan bevises, at det skete, er der grundlag for at straffe gerningspersonen.

[…]

Nej, problemet er også, at der muligvis består en patriarkalsk alliance mellem det mandlige køn som sådan og det historisk set mandsdominerede retsvæsen, hvis måder at lovgive på formodentlig slet ikke kan sige sig fri for at have taget kønsmæssige særhensyn. Og ifølge denne alliance er det en formildende omstændighed, at det jo lige kan smutte for enhver mand, fordi hans kønsdriftsaktivitet jo ikke er noget, han selv kan styre. I nær tilknytning til denne opfattelse befinder sig en anden, nemlig den, at kvinder – også som vidner – er notorisk utroværdige, fordi de altid plejer deres særinteresser, herunder den at ville fremstå som seksuelt rene.

Læs hele artiklen her:

https://politiken.dk/debat/profiler/marstal/premium/ECE3201271/beskytter-retsvaesenet-maend-i-voldtaegtssager/


Læs også:

Straffet for stalking, men: Politimand får ikke tilhold


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.