PSYKOLOGER KAN GIVE BARNET TIL DEN PSYKOPATISKE FORÆLDER

Dagbladet Nyheter, 23. marts 2008

– Hvorfor er det så svært for sagkyndige psykologer at afsløre narcissistisk, psykopati dynamikken?

Der synes at være en kendsgerning, at psykologer i kraft af deres viden som specialist i klinisk psykologi ofte ikke evner at afsløre narcissistiske, psykopatiske dynamikker i retssager, fordi deres rolle er så forskellig fra hvad vi normalt finder i sammenhæng med en psykolog.

10% af forældremyndighedssager ender i retten. For en væsentlig del af denne gruppe er det beskrevet, at den ene eller begge forældre viser tegn på karakterafvigelser.

Ofte er den sagkyndige specialist i klinisk psykologi. Det er fagfolk, der normalt arbejder i en klinisk situation, med forskellige former for psykologisk terapi i forhold til en patient. I en sådan situation beskriver patientens sin opfattelse af virkeligheden.

Sandhedsværdien af denne virkeligheds beskrivelse har ofte ikke den allerstørste betydning for at hjælpe patienten. Om det en deprimeret person udtrykker om sin egen situation er sandt eller falsk, er stort set irrelevant.

Terapi handler ofte om at forbedre en patients forhold til sig selv, mere end til omgivelserne. Den deprimertes største problem er, hvordan han/hun fejler i synet af sig selv. ”Jeg kan ikke klare det. Jeg orker ikke, og jeg duer ikke” er en klassisk selvopfattelse for sådanne patienter. Ja, det er faktisk det klassiske symptombillede på depressionsproblematikken, som de mister troen på sig selv.

Terapiens opgave er derfor at hjælpe patienten til at ændre sin negative kognitive tilstand. I sådan en sammenhæng, er det ligegyldigt, om patientens beskrivelser af sit liv i forhold til andre mennesker er hele og fulde sandheden!

Psykologer, som er uddannet specialister i klinisk psykologi, arbejder ofte i sådan en hverdag.

I retssystemet finder vi igen de samme fagfolk, men nu som sagkyndige psykologer. I rollen som sagkyndig, og ikke i rollen som terapuet, skal psykologen beskrive og forstå den/de som observeres.

I sager om forældremyndighed er det mandat til at overveje, hvilken af ​​de to, der er bedst egnet som omsorgsperson for barnet, ikke at overveje, hvordan en syg forælder kan blive rask! For at foretage en sådan vurdering, er det vigtigt, at eksperten bringer den mest korrekte beskrivelse af parternes omsorgsevner. I sådan en situation, vil parterne være interesseret i at fremhæve deres egne positive færdigheder og modpartens negative færdigheder. Allerede her er forskellen til en hverdag med klinisk terapi betydelig.

Mens den deprimerede har et problem i forhold til sit eget selvværd, vil det i en sagkyndig situation handle om den enkeltes forhold til omgivelserne – den anden forælder og børnene.

Dermed bliver den sagkyndiges rolle fundamentalt forskellig fra terapeutens rolle. For den sagkyndige, der vil vurdere den enkeltes relation til omgivelserne, er det helt afgørende at få rigtige billede af virkeligheden i det enkelte tilfælde. Sandheden bliver helt afgørende for at kunne sige noget fagligt om den/de som eksperten skal udtale sig om. At mennesker med narcissistiske, psykopatiske træk er mestre i fordrejer sandheden gør det ikke nemmere.

Når en sådan klinisk specialist med sin kliniske terapi-tankegang pludselig skal komme med en sagkyndig vurdering det kan nemt gå grueligt galt, hvis psykologen ikke er selv klar over den meget signifikant forskel i den terapeutiske og den sagkyndige rolle!

I de sager om forældremyndighed hvor man har at gøre med narcissistiske, psykopatiske problemstillinger kan nemt gå grueligt galt! Denne personlighedstype er specialister i at give et falsk billede af virkeligheden.

[…]

http://www.dagbladet.no/nyheter/2008/04/22/533309.html

VI ARBEJDER PÅ EN OVERSÆTTELSE AF HELE ARTIKLEN!


Læs også:

Børns rettigheder krænkes stadig (2017)

Advokat undrer sig over kommunens brug af Finn Westh (2017)

Børnesagkyndig manipulation (2016)

Psykologers fejl i børnesager holdes hemmelige (2015)

Børnesagkyndige psykologer dumper (2012)

Dårlige psykologers navne holdes hemmelige (2012)

BUPL: Psykologer fortsætter trods kritik (2011)

Stol ikke på de børnesagkyndige [1:3]

Stol ikke på de børnesagkyndige [2:3]

Gensyn med hvert 3. barn og den moderne børnepsykologi

Det store incest-paradoks

DF: Forbyd pædofil-forening (2004)

Dokumentarist: Danmark var hele verdens mekka for børneporno (2016)


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.