PARTERAPI KAN GØRE ONDT VÆRRE, HVIS DU ER UDSAT FOR PSYKISK VOLD

PowerKvinderne

Det kan være spild af tid at gå i parterapi med en partner, der udsætter dig for psykisk vold. Problemet er, at I ikke har samme udgangspunkt, lyder det fra psykolog

Et psykisk voldeligt parforhold er ensomt. Du står alene om at arbejde for forholdet, og samtidig er du også alene om at takle det, du bliver udsat for. Måske er der ikke andre, som ved, hvad det er, du gennemlever. Udadtil kan du og din partner måske endda fremstå som det perfekte par, også selv om din partner måske har psykopatiske træk.

”Hvis det lykkes dig at få din partner til at gå med til parterapi, ser du frem til, at et andet menneske skal høre din version, men her bliver du sandsynligvis skuffet.” Sådan lyder det fra Dag Øyvind, der er psykolog fra Oslo Universitet. På det norske website psykopaten.info, fortæller han, hvorfor det kan gøre ondt værre at gå i parterapi med en psykisk voldelig partner:

”En at en af grundene til, at du bliver skuffet, er, at mødet med terapeuten typisk tager afsæt i politisk korrekte, men tomme sætninger som dårlig kommunikation eller at I misforstår hinanden. Med dette udgangspunkt bliver samtalen hos parterapeuten den rene terror, og du går derfra med en endnu stærkere følelse af ensomhed, end før du trådte ind i terapilokalet.”

[…]

Derfor er det ifølge psykologen spild af tid at gå i parterapi med et menneske, der behandler dig dårligt:

”I bedste fald kan du være heldig at finde en terapeut, som gennemskuer problemet, og som ikke er bange for at sige sin mening – en terapeut, der tør at kalde en spade for en spade.”

Imidlertid er mange terapeuter ifølge Dag Øyvind påpasselige med at tale frit fra leveren, fordi det betyder, at det er dem, der skal tage kampen med den psykopatiske partner.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.