Pædofile tendenser er ingen hindring for samvær

fyens.dk, 26. juni 2017
Af Iza Alfredsen, speciallæge i Almen Medicin

Torben Steno skriver i et debatindlæg, at den nye skilsmissereform skal stoppe brugen af incestkortet. Dette kort er angiveligt et kort, mødre i skilsmisse trækker for at blive helt alene med deres børn. Ud fra indlægget virker det til, at Torben Steno mener, at fænomenet incest ikke eksisterer og kun er et begreb skabt af forrykte kvinder.

Desværre mener man, at i hvert fald fem pct. af børn udsættes for seksuelle overgreb, hyppigst af en nær mandlig omsorgsperson. Få af disse har haft en børnesag ved kommunen og endnu færre har haft en sag, hvor politiet har rejst sigtelse. Sådan er det er det strafferetlige system: Tvivlen skal komme den anklagede til gode.

I børnesager er det heldigvis anderledes. Tvivlen kommer som hovedregel barnet til gode. Hvis barnet fortæller om overgreb, så vil man typisk stoppe samværet, selvom der ikke forelægger fysiske beviser på dette. Det kan vel ikke være meget anderledes.

Desværre har fædrerettighedsforkæmperne fået vind i sejlene de seneste par år. Det har blandt andet medført, at der bliver fastsat samvær i sager, hvor det tidligere ville være utænkeligt. Et eksempel fra statsforvaltningens sagskatalog, der ligger offentligt tilgængeligt, beskrives en sag, hvor incestkortet trækkes af moren. Faren blev nemlig dømt for at forgribe sig på et andet barn i familien, hvilket medførte, at moren tog børnene og gik. Fornuftig mor. Ingen børn skal krænkes seksuelt. Desværre blev det sådan, at statsforvaltningen mente, at når nu faren ikke havde forgrebet sig på det barn, han søgte om samvær med, så var der ingen hindring for samvær. Moren nægtede at udlevere og undgik med nød og næppe en tur i fængsel.

Så selvom Torben Steno føler det anderledes, så er fakta ikke på hans side. Incestkortet virker ikke og udover det, er der en stor forskel på at være uskyldig og på ikke at være dømt. Jeg er helt sikker på, der hver dag bliver udleveret små børn til seksuelle krænkere. Mediebilledet er meget fladt på området. Vi hører den ene grædefærdige far efter den anden stille op, og med snottet drivende ned af kinderne, fortælle om, hvor meget han elsker sine børn. Samtidig er nyhedsstrømmen på området lidt anderledes. Her hører vi om dræbte kvinder og børn, som samfundet ikke har formået at beskytte mod, forsmåede mænd. I den postfaktuelle verden har det dog ingen betydning. En grædende far er en god historie. Døde kvinder og børn udgør allerhøjest en tankestreg i mediernes karakterdrab på mødre.

Flere af de højt profilerede fædre, der i de seneste år har optaget pladsen i mediebilledet, har domme bag sig, for så afstumpet vold, at det ville få befolkningen til at overveje, om de nu også var de fantastiske fædre, de gav sig ud for. Imidlertid, vil medierne ikke fortælle den del af historien. Formentlig fordi det ville ødelægge den gode historie og ikke give den vinkel, der oprindeligt var planlagt. Samtidig klager Foreningen Far over al negativ omtale til pressenævnet, hvilket nok har fået en del redaktører til at undlade kritisk journalistik alene for at undgå bøvlet. Døde kvinder og ødelagte børn klager imidlertid ikke.

Jeg vil tale Roma midt imod og sige: Tvivlen skal først og fremmest komme barnet til gode.

Link til artikel


Læs også:

Man forlader ikke en kontrolfreak

Advokat undrer sig over kommunens brug af Finn Westh (2017)

Børnesagkyndig manipulation (2016)

Psykologers fejl i børnesager holdes hemmelige (2015)

Dårlige psykologers navne holdes hemmelige (2012)

BUPL: Psykologer fortsætter trods kritik (2011)

PSYKOLOGER KAN GIVE BARNET TIL DEN PSYKOPATISKE FORÆLDER (2008)

Stol ikke på de børnesagkyndige [1:3]

Stol ikke på de børnesagkyndige [2:3]

Det store incest-paradoks

DF: Forbyd pædofil-forening (2004)

Dokumentarist: Danmark var hele verdens mekka for børneporno


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.