NU VED VI DET: BESKYTTENDE MØDRE HAVDE RET [1:2]

feminism-601x332

Af Barry Goldstein

[ Uddrag ]

“Mødre, der forsøger at beskytte deres børn, har igennem flere år klaget over et utroværdigt retssystem, som tildeler voldelige og på anden måde grænseoverskridende fædre forældremyndighed og samvær. Domstolene har afvist kritikken med den begrundelse, at der er tale om partsindlæg fra personer, der er utilfredse med udfaldet af deres egne retssager.Imidlertid bekræfter en ny bog, der er baseret på tværfaglig forskning nu, at tusindvis af børn er tvunget til at leve med voldelige og på anden måde grænseoverskridende fædre som følge af de urigtige afgørelser, der træffes i retssystemet.

Bogen: “Domestic Violence, Abuse and Child Custody: Legal Strategies and Policy Issues (2010)”

[…]

“Den nuværende juridiske praksis ved anklage om vold i nære familierelationer er udviklet for mere end tredive år siden, da der endnu ikke forelå egentlig forskning indenfor området. Retssystemet har baseret praksis på mere generelle formodninger, for eksempel en udbredt myte om at den form for vold skyldtes psykisk sygdom, stofmisbrug eller den forurettede parts opførsel. Man forudsatte, at vold alene var af fysisk karakter, og at det ikke berørte børnene, med mindre de selv blev udsat for volden direkte.

De antagelser, der ligger til grund for den eksisterende praksis, har vist sig at være forkerte, men systemet fortsætter ikke desto mindre med at arbejde ud fra et usagligt og forældet grundlag, som er uden hold i virkeligheden.

Endnu mere problematisk er det dog, at de professionelle aktører i systemet efter at have lyttet til fejlagtig information i mere end tredive år, i så høj grad har integreret disse myter og stereotyper i deres tænkemåder. Det betyder, at ny forskningsbaseret viden ofte bliver negligeret, fordi indholdet afviger væsentligt fra det, beslutningstagerne har hørt gentaget gennem hele deres professionelle virke. Ved at samle den foreliggende forskning i én publikation, vil bogen forhåbentlig føre til, at systemet revurderer praksis.”

[…]

“Domstolene betegner disse sager som ”høj konflikt”-sager, hvilket de bogstaveligt talt også er; 90 procent af disse sager involverer potentielt voldelige og på anden måde grænseoverskridende fædre, hvilket er grunden til, at de ikke kan løses i mindelighed. Radikale mandegrupper har udviklet en usædvanlig udspekuleret taktik, hvorefter den voldelige part opfordres til at ”gå efter” børnene for derved at presse moderen til at komme tilbage og ad den vej straffe hende for at forlade ham og undgå at skulle betale børnebidrag.

Dette resulterer i, at retssystemet gentagne gange behandler sager, hvor en far, som havde sparsom kontakt med børnene inden bruddet, pludselig ansøger om forældremyndighed eller samvær. Men retssystemet har været for langsommeligt til at gennemskue denne taktik og til at forholde sig til den.

Moderen er typisk den primære omsorgsperson. Hun vil som regel klage over faderens voldelige eller på anden måde grænseoverskridende adfærd, og han svarer igen ved at fremføre, at hun forhindrer ham i at se børnene. Ved en primær omsorgsperson forstår vi i denne sammenhæng den forælder, der overvejende har taget sig af barnet i dets første leveår. Hvis barnet adskilles fra sin primære omsorgsperson, vil barnet senere have øget selvmordsrisiko, risiko for at lide af depressioner, lavt selvværd og personlighedsforstyrrelser.”

[…]
“Som en følge heraf, er beskyldninger om fremmedgørelse imellem børn og fædre sjældent sande. Mødrenes anklager har med andre ord flest konsekvenser for børnene og er med større sandsynlighed troværdige. Alligevel lægger domstolene større vægt på fædrenes beskyldninger, der sandsynligvis er falske og oftest uden betydning for børnene.

PART 1:

http://stopabusecampaign.com/feature/war-on-mothers-1
PART 2:
http://stopabusecampaign.com/feature/war-on-mothers-2