Nøgne børn filmet med skjult kamera i Lalandias omklædningsrum

Ekstra Bladet, 28. januar 2017

Fandt 1264 timers optagelser med børneporno hos 44-årig mand, der nu er tiltalt for overgreb på små børn

Små nøgne børn blev filmet i smug i omklædningsrummet i Lalandia i Rødby, hvor en 44-årig mand havde skjult et kamera i en sort Converse taske med et lille hul til linsen.

Sådan lyder blot et af anklagepunkterne mod den 44-årige mand fra Roskilde, der i næste uge stilles for retten på Frederiksberg i en af de hidtil mest omfattende sager om pædofili og børneporno herhjemme. Han nægter sig skyldig.

Han var ifølge politiet medlem af det pædofile netværk ‘The Love Zone’ på den ‘mørke’ del af internettet, der blev administreret af den 49-årige Torben Kjærhus Larsen, som i oktober blev idømt syv års fængsel ved Vestre Landsret.

Han blev dømt for seksuelt misbrug af fire børn i alderen to-otte år og udbredelse og besiddelse af børneporno. ‘The Love Zone’ menes at have haft 45.000 brugere over hele verden.

[…]

Det var 114.421 billeder med børneporno og  9.861 video-optagelser med en samlet længde på 1264 timer!

Misbrugte piger filmet
De mange optagelser blev set igennem af politiets IT-eksperter, og det førte til chokerende fund, lyder anklageskriftet. Politiet identificerede fire piger i syv års alderen, som den 44-årige havde forgrebet sig på, mens han filmede det.

Fem andre små børn har ikke kunnet identificeres med sikkerhed, men den 44-årige optræder på video-optagelserne som gerningsmanden til grove seksuelle overgreb, siger tiltalen.

Flere af børnene ligger og sover, da manden sniger sig ind på dem og begår sine overgreb.

Læs hele artiklen her

·––––––––––––––––––––––––––

Læs også:

Politiet angreb pædofil spejderleder med chokgranater og smadrede døre og vinduer i hans rækkehus

Tidligere konfirmander: Vi røg, drak og sov med præsten

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.