Når børn ikke fortæller og voksne ikke forstår

Huset Zornig
Omkring et ud af ti børn i Danmark oplever seksuelle krænkelser begået af voksne. Det vil sige omkring 100.000 børn. Hvordan kan vi hjælpe børnene bedre? Til at vide, at de må sige fra. Og til at kunne sige til, når det er sket.

Børn skal kunne være trygge ved at sige til, hvis deres krop bliver udsat for seksuelle krænkelser. Det er mange ikke i dag. Så de tier. Dermed fortsætter krænkelserne ofte, uden at barnet får hjælp. Langt de fleste seksuelt krænkede børn vokser op med livsødelæggende mén.

Det handler desværre om mange børn. Omkring et ud af ti børn i Danmark oplever seksuelle krænkelser begået af voksne. Det vil sige omkring 100.000 børn. Kun godt 200 af overgrebene bliver registreret som en politianmeldelse.

Hvordan kan vi hjælpe børnene bedre? Til at vide, at de må sige fra. Og til at kunne sige til, når det er sket.

Lisbeth Zornig Andersen fortæller i dette foredrag om, hvordan man som voksen kan hjælpe børn til at vide, hvilken ret de har til egen krop, og til at fortælle, når de oplever seksuelle krænkelser. Det sker med afsæt i Huset Zornigs undersøgelse af 35 voksne krænkede børns fortællinger, som viser, at hverken børnene selv eller voksne omkring børnene ved nok om seksuelle krænkelser, eller hvad man kan gøre, når det sker.

Lisbeth Zornig Andersen fortæller, hvorfor mange børn vælger at tie, og hvordan nogle forsøger at sige det i stile, skoleopgaver, breve og digte, men ikke bliver hørt af de voksne. Som otteårige Julie, der i et brev til en veninde skrev om krænkelserne, som venindens forældre læste. Der skete intet. Eller elleveårige Sonja, der fortalte om stedfarens voldtægt til sin mor. Hun fik tærsk af moren. Eller 15-årige Maria, der skrev om krænkelserne i en opgave til sin lærer – men fik blot en kritisk bemærkning om sjusket håndskrift.

Lisbeth kommer med eksempler på overgrebshistorier og forskellige udfald af dem. Flere af deltagerne i undersøgelsen oplevede regulær voldtægt, mens andre blev ”forført” af deres krænkere. Begge former for krænkelser har sat sig dybe spor, og næsten alle deltagerne i undersøgelsen døjer i dag med alvorlige senfølger som selvmordstanker, psykiske lidelser og manglende tillid til andre mennesker.

Læs mere her


Læs også:

SEKSUELLE OVERGREB – Børn lyver ikke

Børn bruger fantasien til at forstå virkeligheden. Når det handler om seksuelle overgreb, har barnet hverken sprog eller erfaringer, som det kan bruge, når det skal fortælle om det, og derfor bliver dets historier ofte ret fantasifulde og utroværdige i en retslig sammenhæng.

Psykologen Katrine Egede Zeuthen, der er tilknyttet Rigshospitalets team for seksuelt misbrugte børn som forsker, har netop fået universitetets guldmedalje, hvilket svarer til et 13-tal, samt Sygekassernes Helsefonds store forskerpris på 250.000 kroner for sit speciale om børns fantasi og virkelighed i forbindelse med seksuelle overgreb.

Hendes hovedtese er, at man ikke skal tage udgangspunkt i, hvorvidt barnets fortællinger er troværdige eller ej, når man skal forholde sig til historier om seksuelt misbrug.

»Man skal derimod forholde sig til, at børn bruger deres fantasi til at forstå en virkelighed, der er uforståelig for dem. Det er meget svært at vurdere med små børn, om der er sket noget eller ej, fordi hele sagen ofte står og falder med det, barnet siger. Og børnene kan skabe fantasier, når de prøver at forstå en voksen og ubegribelig verden. De stykker deres forståelse sammen af en masse brudstykker fra deres virkelighed.«

Og det kan godt misforstås af de voksne?

»Ja, det tror jeg. Især fordi det handler om seksualitet, og vi forstår seksualitet på en anden måde end barnet. Barnet fødes med en infantil seksualitet, så det fornemmer kropslige ting såsom lyst og ulyst, men det er de voksne, der skal lære det at skelne – mellem lyst og ulyst, mellem mig og dig og mellem frivillighed og tvang. Og så kræver det ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis den voksne både skal lære barnet at beskytte sig selv og forstå verden og samtidig forgriber sig på barnet og dermed fastholder det i den grænseløshed, som overgrebet er.«

Link til hele artiklen


 

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.