Moren kan fængsles – faren bestemmer!

Hvidovre Avis, 27. Maj 2015

Af Vivian Jørgensen

Forældreansvarsloven fra 2007, som blev revideret i 2012, indeholder regler for fastsættelsen af samvær. Loven anser en far som har samme gener som barnet, som gavnlig for barnet. Den konkrete adfærd faren udviser overfor mor og barn og barnets historie tillægges ikke mere afgørende betydning. Der fastsættes næsten altid samvær, hvis faren beder om det. Han kan vælge kontakten med barnet til og fra.

Når en fars konkrete adfærd ikke tillægges afgørende betydning, er det vanskeligt at beskytte barnet og moren mod overgreb.

Op til og under 2. Verdenskrig blev udvalgte grupper af befolkningen anset som skadelige ud fra en biologisk genteori uden at der blev set på den enkeltes konkrete adfærd. Verden ønskede efter Verdenskrigen at beskytte hvert enkelt menneske mod overgrebsadfærd ved ufravigelige menneskerettigheder. I 1991 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med charter vedtaget som lov i Danmark. Menneskerettighederne skulle beskytte mod overgrebsadfærd, som national lov, også mod vold og trusler fra en fars side.

[…]

FN’s Børnekonvention blev også vedtaget af Danmark. Den siger, at alle afgørelser om barnets forhold skal være til barnets bedste samt at barnet skal beskyttes mod overgreb – også fra en forælders side. FN har udsendt et notat om hvordan “barnets bedste” i børnekonventionen skal fortolkes. Der skal foretages en samlet vurdering af alle de forhold, som man ved har betydning for et barns bedst mulige trivsel, såsom stærkest tilknytning, beskyttelse mod overgreb, stabile forhold, og kontakt med samværsforælderen. Barnet har ret til kontakt med faren, hvis det er til gavn for barnet, men barnet skal beskyttes mod overgreb, også fra en fars side. FN’s definition af barnets bedste ses ikke altid at være sammenfaldende med den definition, som anvendes i den praksis, der er efter forældreansvarsloven. I samværssager anses det vigtigste for barnet at være at få kontakt med samværsforælderen selv om mor og barn oplever, at faren har en overgrebsadfærd der påvirker barnet negativt. Min erfaring er, at næsten alle fædre som gerne vil have samvær, får samvær.

I Danmark har der gennem en årrække været et ønske om at ligestille forældrene i relation til barnet. Hvis samværsforælderen ønskede samværet skulle barnet have ret til samvær.

En ligestilling af forældrene er vanskelig, når det drejer sig om barnets forhold, da barnet har selvstændige menneskerettigheder. Kun hvis man ser bort fra den konkrete adfærd udvist overfor barnet og fra barnets historie i den enkelte sag og vælger at prioritere biologiske forhold højere, kan man generelt ligestille forældre og sikre, at fædre næsten altid får samvær.

[…]

20 ud af 21 medlemmer i arbejdsgruppen for andragender i EU parlamentet har i 2013 udtalt alvorlig kritik af lovgivningen og praksis i Danmark på forældreansvarslovens område.

Danmark har vedtaget Istanbulkonventionen som trådte i kraft pr. 1. aug. 2014, hvor staten skal beskytte kvinder og børn mod vold og risiko for vold – også i samværssager og hvor der kan klages til Grevio, som er konventionens klageorgan, hvis der opleves overtrædelser af konventionen.

Der er netop vedtaget en ny lov, som kaldes skilsmissepakke 1. Den lægger stor vægt på betydningen af samværschikane, mens der ikke lægges større vægt på risikoen for overgreb på barnet. Hvis et overgreb ikke anses for bevist, kan det i stedet blive anset for at være samværschikane. Den netop vedtagne lov indfører bl.a. automatisk samvær i visse situationer. Der kommer formentlig snart to yderligere lovpakker af lignende karakter. Der sættes hårdt ind for adfærd, som anses som samværschikane.

Situationen for beskyttende mødre og børn, som oplever at barnets far har overgrebsadfærd, er meget vanskelig.

Læs hele artiklen her

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.