MODERSKABETS SÆRSTATUS

Danmark er angrebet af myter om moderskabet. Der florerer en intensiv propaganda for at tvinge kvinder til at ændre holdning til børn: Kvinder skal være mere ligeglade. Og den offentlige debat har forædt sig i floskler om, hvad barnets tarv egentlig er.

Barnets tarv er at blive dannet som menneske! Kortere kan det ikke siges.

Et barn fødes ikke med det, der kaldes et ’selv’. Barnet har derimod en medfødt evne til at udvikle et selv. Og det er det tidlige samspil mellem mor og barn, der afgør, om den dannelse overhovedet finder sted og hvordan den forløber.

Allerede mens barnet endnu ligger trygt i mors mave, begynder forstadierne til dannelsen af selvet. Det har professor Daniel Sterns skrevet meget om. Han var ekspert i børns tidlige udvikling og i tilknytningen mellem mor og barn.

Sterns beskrev det, han kalder den ’affektive afstemning’. Affektiv afstemning er som en instinktiv koreografi af kropssproget, der udgør en del af ’samtalen’ mellem mor og barn. Det kan være et smil og et gensmil, fægter, blikke, tonefald – alle de subtile signaler, som skal være afstemte som en graciøs dans, så der er gensvar mellem mor og barn.

Denne koreografi er grundlaget for vores hele vores menneskelighed. Det er kvaliteten af dette bånd, der former vores evne til at indgå i relationer senere i livet.

Når man som i Danmark angriber moderen på det mest sårbare tidspunkt i hendes liv, angriber man også de vilkår, som den affektive afstemning skal finde sted under. Barnets tarv kan nemlig IKKE adskilles fra tarvet for barnets primære omsorgsperson. Enhver trussel mod forholdet mellem den primære omsorgsperson og barnet, er derfor samtidigt en trussel mod hele barnets dannelse. Og dermed mod barnets tarv.

Vi påstår ikke, at faren ikke er vigtigt. Men vi fastholder, at også faren må underordne sig barnets mulighed for at danne sit ‘selv’. Og hvis han ikke ved, hvordan han gør det UDEN at true moren, så er det dér, der skal interveneres.

I det politiske Danmark er man dog rå og ligeglad. Moderskabet angribes med en aggressiv fædre-rettighedsdiskurs. HELE debatten om forældreansvarsloven er gennemsyret af tale om ’tvang’ og ’tvangsfuldbyrdelse’. Man fjerner helt enkelt børnene fra deres primære omsorgsperson, hvis denne kritiserer loven. Den politiske agenda står nemlig over det enkelte menneske – og over barnets tarv.

Velfriserede politikere toner frem på skærmen med munde, der bevæger sig og strømme af ord uden indhold, der lægger sig som en sky af ordgas omkring dem, mens stive smil og medietække skjuler kernen i budskabet: At lovgiverne ikke har haft fantasi til at forestille sig, hvordan man kan hjælpe den fraskilte far til at bevare sin rolle som far ved hjælp af ANDRE metoder end tvang og underkastelse af moren, som man ellers kun finder i totalitære regimer.

I Netværket Mor forventer vi, at fødselstallet styrtdykker (yderligere) som følge af den nuværende kurs. Og det er under omstændighederne nok det bedste. For det er uhyggeligt at forestille sig, hvor Danmark ender, hvis man ikke stopper forældreansvarsloven øjeblikkeligt. Danmark må sadle fuldstændigt om, hvis vi skal genskabe os selv.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.