Lola Jensen: Børneforældre i dag er en flok individualistiske egoister

Kristeligt Dagblad, 10. september 2015

Når antallet af skilsmisser i dag stiger, skyldes det, at mange forældre giver op, hvis ikke livet er 100 procent perfekt. Det fastslår familieterapeut Lola Jensen i sin nye bog om skilsmisser

[ … ]

I dag ender mange med den såkaldte 7/7-ordning, der giver barnet lige meget tid hos far og mor. Men efter Lola Jensens vurdering vælger hovedparten af forældrene denne ordning af hensyn til sig selv og ikke til børnene.

”Egoismen er fremtrædende, når man bliver skilt i dag. Forældre opfatter 7/7-ordningen som deres lige ret til børnene, men i virkeligheden blev den lavet, for at børnene skulle have lige ret til forældrene. Det er tydeligt, at det er børnene, der kommer til at betale prisen for de voksnes store egoisme. Og det er uden skelen til barnets tarv, når man siger, at man også har ret til syv dage.”

Stod det til hende, skruede man tiden tilbage til senfirserne og begyndelsen af 1990’erne. Her boede barnet som regel primært hos den ene forælder i stedet for at flytte frem og tilbage hver uge, ”hvilket er så stressende, at forældrene aldrig selv ville kunne holde det ud”.

Og selvom hun godt ved, at hun vil blive beskyldt for at bombe ligestillingen tilbage, vil hun anbefale, at børn op til seksårsalderen har deres primære adresse og tid hos moderen – gerne med 11 dage hos hende og tre dage hos faderen.

”De små børn er bedst tjent ved at være hos deres mor. Moderen er den primære person fra begyndelsen, og barnet kender hendes lyd og lugt. Hun er lig med den omsorg, som små børn har brug for. Det er der selvfølgelig også mange mænd, der er. Men skal jeg beslutte som familievejleder, hvad der er bedst for barnet, så er det moderen, der er den bedste af to gode løsninger.”

Forældre opfatter 7/7-ordningen som deres lige ret til børnene, men i virkeligheden blev den lavet, for at børnene skulle have lige ret til forældrene. Det er tydeligt, at det er børnene, der kommer til at betale prisen for de voksnes store egoisme

Det er selvfølgelig en beslutning, der er svær at træffe for især den ene forælder, erkender Lola Jensen. Den med mindst tid sammen med børnene kan let blive offer for omverdenens dom.

”Hvis en mor eller far siger, at de selvfølgelig gerne ville se deres børn noget mere, men at de kan mærke, at barnet har bedst ved at være mest hos den anden forælder, så siger omverdenen ‘har du ikke holdt fast på din ret?’. Mange forældre frygter også, at børnene senere hen vil anklage dem for at vælge dem fra. Der må man sige, ‘jeg gjorde det her for at du kunne få ro omkring dine kammerater og din hverdag, og jeg savnede dig hver time, du ikke var her’. Det er hårdt at mangle.”

[ … ]

Læs hele artiklen her


 

Læs også:

Lola Jensen: En skilsmisse har ikke noget med ligestilling at gøre

Netværket Mor: Hvor er det dejligt befriende, at der endelig er en kvinde, der tør kalde en spade for en spade. Mor ER primær-omsorgsperson og har altid været det! At tro far kan valse ind fra siden og overtage den rolle på mindre end én generation, er manglende respekt for kvindens og moderskabets rolle gennem tusindvis af generationer. Far har en anden rolle, som også er vigtig – men han kommer aldrig til at kunne overtage rollen som mor på lige fod med kvinden. Ikke før den dag han selv kan føde sine børn!


Læs også:

Mor ved bedst, fordi hun var der

Mødre er langt de bedste til at være mødre

Det er egoistisk af forældre, at barnet bor lige meget hos hver af dem


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.