KVINDER UDEN MÆND

Antallet af kvinder, som vælger at få barn uden en mand, stiger markant. Sådan lød ugens sommersensation. »I bund og grund handler det om, at kvinderne er blevet for kloge og mændene for dumme,« udtalte fertilitetslæge Svend Lindenberg. Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen opfattede udviklingen som en trussel mod kernefamilien. »I takt med at flere kvinder får en høj uddannelse, bliver der færre mænd, der lever op til deres krav,« konstaterede hun. Dystre udsigter.

Inden vi retter blikket mod fremtiden, kan det imidlertid være nyttigt med et lille historisk tilbageblik. Kimen til nutidens kernefamilie blev lagt med den borgerlige familieform. Dengang var manden klog og rationel, mens kvinden var hjemmets engel, følelsesbetonet, uselvstændig og henrivende irrationel. At det faktisk forholdt sig sådan, dækker over den kendsgerning, at 35-40-årige mænd giftede sig med 16-17-årige kvinder. Altså tøser i den alder, hvor nutidens teenagere anses for ’under ombygning’. Hvis kvinden ikke var afsat som 20-årig, røg hun ud af ægteskabsmarkedet og kunne imødese en tilværelse som pebermø og tålt ’skyggetante’ i nådige slægtninges hjem. Uddannelse havde hun nemlig ikke.

Vi skal undlade at rippe op i alle de påskud, der har været fremført, når en uddannelses skadelighed for kvinder skulle ’bevises’. Et enkelt må række: Blodet ville løbe til hovedet, hvis kvinden brugte det for meget, og det ville gå ud over fertiliteten.

Vi springer frem til 1950’erne, hvor de hjemmegående husmødre var normen, fordi der manglede job under opbygningen efter Anden Verdenskrig. Familien var et snævert bur, det var ikke tilfældigt, at denne generations døtre startede en ny kvindebevægelse, så snart samfundet atter åbnede sig, og kvinder fik i hidtil uset antal adgang til arbejde og uddannelse. Disse døtre er nu mødre til unge, veluddannede kvinder, som i visse tilfælde – sikkert af helt forskellige grunde – vælger at få et barn uden en mand. Tesen om, at uddannelse nedsætter fertiliteten, turde hermed være modbevist.

Det, den skitserede udvikling viser, er derimod, at stadig flere brikker i patriarkatspuslespillet dukker frem i lyset i takt med kvinders voksende frigørelse. Hvis kvinders uddannelse således udgør en trussel mod kernefamilien, så har det vel været kvinders manglende ret til at uddanne sig, der opretholdt den? Og måske har det altid været sådan, at mange mænd ikke har været værd at være gift med, men blot har kunnet afsættes, fordi kvinderne ikke havde noget valg. Skal man så gyse ved tanken om kernefamiliens undergang?

Men er det på den anden side overhovedet noget i den størrelsesorden, der er tale om? Inden vi sømmer kistelåget til, kunne vi kaste et blik på tallene. Foreningen »Selvvalgt Enlig Mor« har siden 2004 haft 20 medlemmer. Nu er tilgangen vokset til 145. Et opslag på Google giver som resultat syv fertilitetsklinikker i Danmark. Foretager vi det tankeeksperiment, at hele 145 enlige kvinder henvender sig på hver af de syv klinikker, så får vi nøjagtig 1015 kvinder ud af det. – Vel lige lidt nok til afskaffelse af kernefamilien.

Det er derfor nok så interessant at trække den bagvedliggende tankegang frem. Den er nemlig stadig patriarkalsk. At nogle mænd er ’for dumme’, gør ret beset ikke kvinderne ’for kloge’, som speciallæge Lindenberg udtrykker det. Kun set i forhold til en norm, hvor kvinder skal være gift med mænd, kan de være for kloge.

Det er samme tankegang, man møder, når pigers bedre karakterer bliver et problem, når flere kvinder end mænd på de højere uddannelser bliver et skrækscenarie, eller når det hedder sig, at kvinden har tiltaget sig magten, hvis mor bestemmer, hvilken saftpresser familien skal anskaffe.

Man kunne med større ret kalde argumentationen for patriarkatets hyperbolske forsvarsmekanisme: Hvis kvinden har magt, bestemmer hun ALT.

Nedenstående eksempel stammer fra en mandlig blogger: »Hvem vælger magen: Det gør kvinderne. … Hvis du er mand og tror, at det er DIG, der scorer hende den hotte, så tro om igen. … Kvinderne lader dig bare TRO, at det er dig, der har scoret. Sandheden er, at du har fået lov.«

Man kunne spørge, hvad alternativet er. At manden scorer kvinden uden at have fået lov?

Siden 2007 har enlige kvinder haft ret til ferti- litetsbehandling. De turde være en overskuelig sensation, at nogle benytter sig af retten. Derfor ligger den tanke også nær, at opstandelsen først og fremmest skyldes, at det nu er det allermest grundlæggende i patriarkatet, der trues, nemlig mænds kontrol over afkommet.

Men for det første skal der jo stadigvæk sæd til, hvis der skal komme en baby ud af det. For det andet vil flertallet af kvinder nok også i fremtiden helst have børn sammen med en mand. Blot kan det nu – vel for første gang i historien – foregå helt på frivillighedens præmisser. Det må da kaldes et fremskridt, der vil noget!

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *