Kvindekamp i dag: Kvinder, der hader … kvinder

Information, 8. marts 2013

Moderne kvindekamp skal tages helt bogstaveligt. Kvinder kæmper mod kvinder og snarere end at udfordre det patriarkalske samfund, består den ultimative ’frihed’ i at blive en del af det

Det er kvindernes internationale kampdag, og i Danmark fejres ikke mindst retten til den frie abort, der blev indført for præcist 40 år siden. Stort tillykke – altså til mændene. For kvindekamp har udviklet sig til at skulle forstås helt bogstaveligt: Kvinder mod kvinder. Venstreorienterede mod højreorienterede, sekulære mod religiøse, konservative mod liberale, karrierekvinder mod hjemmegående og sådan kunne man blive ved.

Der er ingen modstand mod eller seriøs kritik af det patriarkalske samfund, som tværtimod er blevet ophøjet til målestok for, hvor ’lige’ manden og kvinden er. Kvinden er ’fri’, når hun får lov at sidde på den chefgang eller i den direktørstol, som manden har siddet i i århundreder.

Det er den samme (manglende) logik, der gjorde sig gældende i århundreder mellem den ’civiliserede’ hvide mand og de primitive indfødte på de kontinenter, europæerne koloniserede, og den tankegang som stadig delvist gennemsyrer moderne udviklingsarbejde. Den historie som blev fortalt – og reproduceret – var, at den ene kultur betragtedes som overlegen i forhold til den anden, og hvis de indfødte havde nogle rettigheder, var det retten til at blive ’civiliseret’ af os.

[ … ]

Tillykke til manden
Og vil man diskutere religiøse dogmer, som medfører lidelse og død for kvinder, er det påfaldende, så tavse de danske kvindesagsforkæmpere, der konstant taler om tørklæder og æresdrab, er i forhold til den katolske kirke og dennes præventions- og abortforbud.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO mister omkring 50.000 kvinder livet årligt, fordi der ikke er adgang til fri abort.

Og fordi en gammel mand i Rom i røde sutsko har besluttet, at prævention ikke er i overensstemmelse med katolicismens dogmer, må hundredtusindvis af kvinder, særligt i Afrika syd for Sahara, dø hvert år.

Man kunne også sætte det helt på spidsen og sige, at ovenstående grusomheder aldrig kunne forekomme, hvis det ikke var fordi, at kvindekamp i dag er reduceret til (for manges vedkommende) at problematisere (u) ligestilling i muslimske samfund/kulturer og ellers at blive en del af den patriarkalske orden snarere end at bekæmpe den.

Kvindekamp i dag skal altså forstås helt bogstaveligt, og så længe det er tilfældet, er 8. marts måske nok en festdag. Men for mændene og særligt dem, der ønsker, at de nuværende magtforhold skal bestå.

[ … ]

Læs hele artiklen her


 

Netværket Mor: Fædrerettighedsgruppernes primære mål er at fastholde et patriarkalsk samfund, hvor det som udgangspunkt er mændene, der (fortsat) skal sidde på magten og dikterer de overordnede retningslinier i samfundet.

De bryder sig ikke om intelligente, stærke og selvstændige kvinder, der opnår samme eller bedre muligheder end dem selv.

Derfor er det som at holde en rød klud op foran dem, når man taler om kvinders forplantningsevne. En naturskabt forskel, som fædrerettighedsgrupperne føler sig voldsomt provokeret af.

I dag er det svært for fædrerettighedsgrupper – åbenlyst – at fastholde at kvinden bør være mandens ejendom. I stedet forsøger de at få magten over afkommet, som var det en genstand eller et territorium. Men ofte sker dette for at få magten over kvinden. Fastholdes barnet – fastholdes kvinden. Og så har hun ikke overskud til at yde modstand, der hvor det virkelig tæller, nemlig på arbejdsmarkedet, politisk etc.

Desværre gennemskuer de færreste, at forsøget på at fastholde magt og kontrol – paradoksalt nok – foregår under dække af at ville indføre “ligestilling” inden for familie politik.

En ligestilling, der primær går ud på at give fædre flere rettigheder, uden at det samme dog sker for mødrene, men værst af alt betyder dette at barnet lades i stikken. For fædrerettighedsgrupperne får fokus væk fra barnet og over på dem selv.

Der sidder mange kvinder i Statsforvaltningerne, ved domstolene, i kommunerne, i Folketinget etc. Mange af disse kvinder har på forskellig vis opnået magt i et samfund funderet på patriarkalske værdier.

I stedet for at kæmpe for at kvindelige værdier også får en plads i samfundet/systemet, hjælper de en gruppe mænd, som ikke anser kvinder som ligeværdige parter. De køber fædrerettighedsgruppernes klagesang om hvor forfærdelig svært mænd har det, når kvinder nu er så løgnagtige og forskruede. Ingen stiller spørgsmålstegn ved disse løgne…

Vi håber at disse kvinder kigger sig selv en ekstra gang i spejlet, og spørger sig selv, om de kan lide det de ser?

For desværre er kvinders værste fjende ofte andre kvinder!


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.