Kritik af Foreningen Far

Netværket Mor:
Foreningen Far er, på alt for mange områder, laveste og værste fællesnævner for fædre her i landet.

Derfor er det så meget desto mere befriende og fantastisk, når en af de gode fædre tager afstand til dem.

Det giver os en tro på og håb for fremtiden!

Endnu en gang en kæmpe tak til Bruno fordi han tør 🙂

Læs hans meget præcise og saglige artikel her:
http://ekstrabladet.dk/folkets-roest/sag/kritik-af-foreningen-far/6356356

Og del den meget gerne!

Vi håber at budskabet når ud til politikerne, så de begynder at indse hvad det er for en foreningen de har lavet Forældreansvarsloven i samarbejde med.

Det forklarer også hvorfor det er gået så galt med loven, hvorfor hele tankegangen og håndteringen skal gentænkes og hvorfor politikerne er nødt til at lytte til fagpersoner denne gang – i stedet for lobbyister fra Foreningen Far.


Kritik af Foreningen Far

EkstraBladet, 18. Oktober 2016
Af Bruno Skibbild Christensen, cand.mag.

Præmisser og baggrund
– vedrørende min kritik af Foreningen Far

Der er en række elementer i Foreningen Fars holdningsgrundlag, som beror på manglende indsigt i emnet børns trivsel og udvikling.

1. Foreningen Far slår til lyd for, at det udelukkende er straffelovens rammer, der skal kunne udløse, at en forælder (far eller mor) mister retten til samvær med sit barn. Dette er udtryk for et meget ensidigt og indskrænket børnesyn, idet skadelig forældre adfærd IKKE begrænser sig til om der er afsagt en dom for eksempelvis vold eller overgreb. Når Foreningen Far udelukkende arbejder ud fra straffelovens rammer, så betyder det i realiteten at man sætter servicelovens børne- paragraffer ud af kraft. Serviceloven er den lovgivning som den sociale forvaltning i en kommune skal benytte når der skal undersøges om et barn lider overlast. Og denne servicelov er ikke begrænset til straffeloven. Hvis et barn mistrives kan en skole eller en daginstitution sende en underretning eller en bekymringsskrivelse til kommunens socialforvaltning, og det er så socialforvaltningens opgave at undersøge barnets forhold derhjemme. Hvis disse forhold skønnes at være til skade for barnets udvikling og trivsel kan kommunen lave en forældre evne undersøgelse. Hvis den undersøgelse viser mangel på forældre evne kan det udløse en tvangsanbringelse. Årsagerne hertil kan være mange, som ikke er omfattet af straffeloven. Der kan være tale om eksempelvis alkoholmisbrug, vold i hjemmet, psykisk sygdom såsom personlighedsspaltning, borderline, psykose eller psykopati. Hvis disse ting optræder i en grad, så en forælder ikke er i stand til at opfylde barnets basale behov om mad, tøj, søvn, forudsigelighed, tryghed og omsorg, så kan det betyde en tvangsanbringelse af barnet uden for hjemmet. Ingen af disse elementer er i sig selv omfattet af straffeloven. Man bliver ikke sat i fængsel fordi man drikker eller har en psykisk sygdom eksempelvis. Så når Foreningen Far mener, at det udelukkende skal være straffelovens bestemmelser, der skal være udløsende for at samværet stoppes, så udelukker man samtidig, at der kan skrides ind overfor anden form for skadelig forældre adfærd.

2. Foreningen Far slår til lyd for, at man skal skride ind overfor falske anklager. Dette tillægger foreningen stor vægt i sin retorik. Men Foreningen Far gør sig ikke den ulejlighed at definere hvad en falsk anmeldelse egentlig er. I praksis bliver det til, at Foreningen Far mener, at alle de anklager, som er fremlagt og som ikke resulterer i en sigtelse og en dom er at betegne som en falsk anklage. Dette er et skævvredet billede, jf. ovenfor. Blot fordi en forældre adfærd ikke er omfattet af straffelovens paragraffer, så kan sandhedsværdien af anmeldelsen sagtens være til stede, idet anmeldelsen i stedet kan falde ind under servicelovens paragraffer, som kommunens socialforvaltning skal handle ud fra. Problemet er blot, at kommunens socialforvaltning ikke har adkomst til at skride ind over for samværsforældre, da deres adfærd reguleres af statsforvaltningen, der ikke følger serviceloven, men forældreansvarsloven. Og forældreansvarsloven opereret ikke med de samme parametre som serviceloven. Så når et barn opholder sig hos en bopælsforælder gælder kommunens sociallovgivning, og når det samme barn er på samvær hos den anden forælder gælder statsforvaltningens udøvelse af forældreansvarsloven. Disse to lovgivninger har ikke det samme børnesyn.

3. Foreningen Far slår til lyd for ”barnets ret til 2 forældre”. Dette er et stort problem, når Foreningen Far ikke på samme tid gør det klart, at der skal være grænser for denne ret til 2 forældre, og at barnets ret til et liv i fred og ro, samt trivsel og udvikling til enhver tid skal overtrumfe ligestillingsprincippet, der ligger bag ”barnets ret til 2 forældre”. Den eneste grænse Foreningen Far nævner er når der er afsagt en dom om eksempelvis overgreb eller vold. Dette er igen til skade for de udsatte børn, som lever i et spændingsfelt mellem en velfungerende forælder og en forælder med begrænsede forældreevner. Når ligestillingen mellem forældrene overskygger barnets ret til beskyttelse, så er det, at samvær med en skadelig forælder kan fortsætte i årevis, og så er det at sagen ender i fogedretten eller det ender med, at den velfungerende forælder går under jorden med barnet.

4. Foreningen Far har et overdimensioneret fokus på begrebet forældrefremmedgørelse. Dette er et begreb som foreningen bruger i samme sætning som falske anklager. Igen benytter foreningen begrebet således at hvis der ikke er afsagt en dom i henhold til straffeloven, så er der per definition tale om forældrefremmedgørelse. Dette er en mangel på forståelse for hvad forældrefremmedgørelse er. Det er hjernevask. Det er ikke blot manipulation eller en situation hvor man påvirker sit barn til at sige noget bestemt ved en børnesamtale. Det er meget mere belastende og slet ikke så udbredt som Foreningen Far hævder.

5. Foreningen far argumenterer således i realiteten for, at samvær skal gennemføres, også i situationer, hvor de socialretlige spilleregler i serviceloven ville tale for et ophør af samvær. På denne måde hjælper og støtter Foreningen Far i realiteten de samværsforældre (mænd eller kvinder) som har en alvorlig karakterafvigelse og som har en skadelig forældre adfærd, men blot ikke beviseligt har handlet i strid med paragrafferne i straffeloven.

6. Man må formode, at ovenstående holdningsgrundlag også danner skole for den rådgivning og vejledning som Foreningen Fars rådgivere bliver uddannet i at udføre, og så har Foreningen Far ikke blot et holdningsmæssigt problem, men også et rådgivningsmæssigt problem.

7. Samlet set er disse ting udtryk for et eklatant troværdighedsproblem for Foreningen Far. Dertil kan lægges Foreningen Fars håndtering af kritik eller mangel på samme. Hvis et menneske offentligt kritiserer Foreningen Far, så bliver dette menneske øjeblikkeligt politianmeldt, skønt jeg ikke rigtig kan se hvad der skal stå i sådan en anmeldelse ud over, at ”denne person er uenig med Foreningen Far”. Det er spild af Politiets tid med sådanne anmeldelser. Det er også udtryk for manglende evne til at håndtere kritik og manglende evne til at acceptere andre holdninger end foreningens egen. Samtidig er det et udtryk for manglende evne til at føre dialog.

8. Det er et tegn på umodenhed når kritik af Foreningen Far bliver mødt med skældsord, såsom ”ekstrem-feminist” eller ”radikaliseret-feminist”. Dette er ord som man bliver påduttet, hvis man offentligt kritiserer Foreningen Far.

9. Jeg slår dette indlæg op, og sætter dette indlæg i pressen, fordi jeg ønsker, at der kommer andre mandestemmer i debatten om børns trivsel og udvikling i forbindelse med skilsmisser end Foreningen Far. Foreningen Far har taget patent på mænd og fædres holdninger, så hvis pressen eller politikere ønsker et mande- eller fædre-perspektiv, så spørger de Forening Far. Dette er et problem, idet Foreningen Far IKKE forstår barnets perspektiv i almindelighed og de udsatte børns perspektiv i særdeleshed. Jeg håber med mit indlæg at kunne vise, at der findes mænd og fædre, der ikke sympatiserer med Foreningen Fars holdningsgrundlag. Der er altså kun 1.300 medlemmer i den forening.

10. Overordnet ønsker jeg at anskueliggøre at politikere og myndigheder IKKE bør lytte til Foreningen Far, idet deres forslag og påstande bygger på et helt og aldeles mangelfuldt og skævt børnesyn.

http://ekstrabladet.dk/folkets-roest/sag/kritik-af-foreningen-far/6356356


Læs også:

SANDHEDEN OM FORENINGEN FAR BEGYNDER AT KOMME FREM I LYSET


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.