Indsats har ikke ført til færre sager: 64 forældres børn var sidste år bortført til udlandet

Netværket Mor:

Et frygteligt højt tal, men der gemmer sig mange forskellige historier bag.
Er det mødre eller fædre?
Er det ofre eller krænkere der flygter?
Er det for at kunne beskytte eller vinde magt og kontrol?

– I Danmark er man kriminel hvis man ønsker at beskytte sit barn imod vold og ovegreb!

Vi håber Mai Mercado undersøger årsagen til de mange bortførelser!

Hun bør også overveje om man kan bede lande, der er med i Haager-konventionen, om at udlevere børn til et land som Danmark, der krænker FNs Børnekonvention, Lanzarote Konventionen og Istanbul Konventionen, ved at se igennem fingre med vold og overgreb imod kvinder og børn?

Og nu vi er ved det…
Hvordan kan Danmark forvente andre lande udleverer bortførte børn, når Danmark samtidig blåstempler bortførelser til Danmark? Også selvom både FN og EU kræver at Danmark lever op til Haager-konventionen og udleverer et bortført barn?
http://mareridts.blogspot.dk/2016/03/breaking-fn-giver-marion-olivia.htmlhttp://mareridts.blogspot.dk/…/breaking-fn-giver-marion-oli…

Danmark er ved at være et land hvor retssystemet leder tankerne hen på en korrupt banan-republik!

Når GREVIO er klar med deres rapport (starten af 2018) må vi se om de synes Danmark kan vedblive at være med i Istanbul Konventionen?!!
– Hvilket også bør overvejes omkring Lanzarote Konventionen og FNs Børnekonvention!

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Nu udvider Danmark samarbejdet med en række nye lande om at få børn tilbage til Danmark.

Da Nadia Kjærgaard Jensens 1-årige datter for 17 år siden blev ulovligt bortført til Egypten af sin far, var der ikke en dansk hotline, som Nadia som efterladt forælder kunne ringe til døgnet rundt.

Der var heller ikke et koordinerende kontor med speciale i børnebortførelser, der kunne forsøge at lægge bortføreren hindringer i vejen. Eller som kunne hjælpe den desperate mor med at finde rundt mellem myndighedskontorer her i landet eller i Egypten.

De muligheder findes i dag. Alligevel er antallet bortførte børn lige så højt eller endda højere end før.

I alt 64 danske forældre oplevede i løbet af sidste år, at et eller flere af deres børn var bortført af den anden forælder.

Tallene for bortførelser til de lande, som Danmark ikke har et fast samarbejde med, har været stigende. Lande, hvor det kan være meget sværere at løse sagerne, fordi landene ikke lever op til retlige og administrative standarder.

Sidste år var der således 35 sager med i alt 57 danske børn bortført til lande uden for Haager-konventionerne, som det formaliserede samarbejde mellem en række lande hedder. Året før var det lidt færre: 33 sager med 56 børn. Og i 2014 var der endnu færre: 22 sager med 41 børn.

Det typiske er, at der i Danmark hvert år kommer mellem 10 og 20 nye bortførelsessager til lande uden for konventionssamarbejdet. Og disse sager kan tage flere år. Hvis de nogensinde bliver løst.

 

Forfærdeligt

Oprettelsen i 2014 af Koordinationsenhed for Børnebortførelse i Børne- og Socialministeriet, der er én samlet indgang for alle børnebortførelsessager, har dermed ikke ført til et fald i antallet af sager.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) fastslår, at hun tager det meget alvorligt, at så mange børn ulovligt er ført til andre lande.

Hun vurderer, at koordinationsenheden har betydning, »fordi de efterladte forældre nu kan gå til én myndighed, der kan reagere hurtigt«.

»Efter de informationer, jeg har, bruger mange enheden. Og det betyder meget for den enkelte forælder ikke at stå alene og løbe spidsrod mellem myndigheder«.

Hun understreger, at »vi skal gøre alt for at få de bortførte børn hjem. Både som minister og som mor gør det ondt at tænke på, hvor forfærdeligt, det må være at få et barn bortført«.

 

Nye lande samarbejder med os

I dag starter serien ’Englevingen’ på Politikens netavis og som Politiken-podcast om bortførelsen af Nadia Kjærgaard Jensens barn.

Den lille pige blev i år 2000 ulovligt taget med af sin far til Egypten, som dengang stod uden for Haager-konventionen. Og det gør Egypten stadig.

Men ministeren er glad for at kunne fortælle, at Danmark netop har besluttet at udvide kredsen af samarbejdslande under Haager-konventionen. Det er ikke Egypten – men Albanien, Andorra, Armenien, Brasilien, Kasakhstan, Korea, Marokko, Peru, Rusland, Seychellerne og Singapore.

Mai Mercado understreger, at forskellen mellem at få et bortført barn hjem fra et land, som Danmark har fasttømret samarbejde med, og at hente et barn i lande uden for konventionerne, er kæmpestor. »I ni af ti sager om bortførelser til lande inden for konventionerne bliver der fundet en løsning mellem parterne eller fældet en dom om, at barnet skal tilbage. I de andre lande er det langt, langt sværere«.

Ministeren understreger, at koordinationsenheden er en meget hurtigtreagerende instans. Det kan specialkonsulent i enheden Merethe Johansen bekræfte.

Den medarbejder, der går med hotlinetelefonen på sig, kan – med politiets oplysninger om sagen som baggrund – træffe en administrativ afgørelse om at fratage en forælder forældremyndigheden med øjeblikkelig virkning på mistanke om, at et barn er ved at blive bortført.

Det er sket flere gange, siger Merethe Johansen. Det er endda sket, at fly er blevet forsinket, fordi en person er blevet stoppet i gaten på mistanken.

Når der ikke er et konventionssamarbejde med et land, hvor et barn ulovligt er bortført til, må der »tænkes ud af boksen«, siger Merethe Johansen. »Meget ofte handler det om at få en dialog med bortføreren. Og vi har mulighed for at tilbyde forældrene mægling, hvis det giver mening i den konkrete sag«.

Ved en ulovlig bortførelse kan politiet rejse tiltale, der kan medføre en international efterlysning. Det er dog ikke alle, der roser politiets indsats. Advokat Peter Ølholm står på den liste over ni danske advokater, som koordinationsenheden anbefaler til ofre for barnebortførelser, og han har i mere end ti år haft 5-10 bortførelsessager om året. Han har oplevet meget langsommelig sagsbehandling hos politiet. Til gengæld roser han koordinationsenhedens arbejde:

»Man evner at give forældrene råd og vejledning, så det er blevet mere gennemskueligt. Og enheden reagerer hurtigt«, siger Peter Ølholm, der har oplevet at få mail fra sagsbehandlerne klokken ni om aftenen.

»Det er folk, der brænder for det«.

Link til artiklen

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Læs også:

Sommerferielæsning: Salima blev bortført til Egypten som etårig

Podcast: Hør hele den vilde historie ‘Englevingen’

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.