Hun elskede ham igennem alt det, han udsatte hende for

Fyens.dk

Funda Özokcu blev slået, nedgjort og truet af hendes daværende mand i nærved 10 år. Den 28. januar 2016 slap hun endelig væk. I dag bruger hun tid på at komme ovenpå. Det gør hun blandt andet ved at deltage i Exitcirklens samtalegrupper, der startede op i Odense i april 2016 for at hjælpe kvinder af med smerten fra social kontrol og psykisk vold.

[…]

Det første slag kom, imens hun kørte i sin cabriolet, fra passagersædet, hvor hendes kæreste sad.

Han tog kvælertag på hende, og bankede hendes hoved ind i vinduet. Hun gik i chok. Instinktivt slog Funda Özokcu igen med albuen. Heldigvis kørte de ikke galt. Uheldigvis var det ikke sidste gang.

Bilen skulle senere være en af de mange grunde til at Funda Özokcu fik tæsk.

Han ville gerne have, at hun skulle have bilen, fortæller hun. Men rullede hun taget ned på cabrioleten i ny og næ, slog det klik. Hun skulle ikke tiltrække opmærksomhed, og han blev mistænkelig, hvis hun kiggede den forkerte vej.

– Hvis jeg kiggede til siden, og der var en cyklist, som var en mand, så ville han vide, hvad jeg havde med ham at gøre.

Alt kunne være grund til tæsk.

– Jeg tænkte: Det er kærlighed, det går nok over. Men jeg vidste ikke, at der ventede et helvede foran mig.

[…]

Efter noget tid fandt han hende. Så flyttede hun til Vejle og derefter til Schweiz hos sin onkel i to måneder, for at starte på en frisk.

Imens hun var væk, havde han truet hendes familie, og da hun kom hjem til Odense, fandt han hende.

[…]

– “Hvad har du gjort dig lækker for, hvad skal du ud til. Bare fordi du skal til København skal du ikke shine dig op,” sagde han til mig.

Hun havde make-up på hver dag. Men det måtte hun nu ikke længere.

– Jeg lignede et spøgelse. Og så med blå mærker. Men jeg blev nødt til at dække det, så jeg brugte noget pudder uden glimmer.

[…]

Hun forsøgte at få en skilsmisse. Men han nægtede, og hun endte tilbage i deres fælles hus.

Han blev mere usikker, og en dag sent i forholdet opdagede Funda Özokcu, at der lå en kniv under hans hovedpude. Hun sagde det ikke til ham.

Men han begyndte at prikke hende med den, når de lå i sengen. Når hun spurgte hvorfor, fortalte han, at det var for, at hun ikke glemte, hvad der ville ske, hvis hun gik fra ham.

[…]

Han afviste tre gange, men de blev endeligt skilt den 13. maj. I mellemtiden havde han truet Funda Özokcus familie. Ødelagt hoveddøren og flere vinduer på hendes mors hus. Jagtet dem. Truet dem på livet. Han havde tømt sit eget og Funda Özokcus fælles hus for ting og smadret hendes bil.

Det førte til en politianmeldelse. Hans langvarige vold overfor hende kunne ikke bevises, så i september fik han 60 dages betinget fængsel med et års prøvetid for hærværket og truslerne mod familien.

Funda Özokcu har efterfølgende fået konstateret post-traumatisk stess.

Læs hele artiklen her

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.