Her er de 10 største bommerter i 2014 på ligestillingsfronten

Alt for damerne, 30. december 2014
Af Anne Sofie Allarp

3. Presse og politikere
Presse og politikere får en kollektiv bøde for deres mangel på realitetsbehandling af den rapport om vold og chikane imod europæiske kvinder, som EU’s Agentur for fundamentale rettigheder udsendte i marts i år.

Rapporten tildelte Danmark en kedelig førsteplads i vold og chikane og kunne fortælle, at halvdelen af danske kvinder har oplevet kønsrelateret vold. Ikke en helt vild påstand, hvis du tænker på dig selv og dine nærmeste veninder. Agenturets danske direktør Morten Kjærum har i efteråret fået en spansk pris for rapporten, som også i mange andre europæiske lande har fået stor opmærksomhed.

Bare ikke i Danmark, hvor man kunne læse i pressen at “alle vidste” at det måtte være værre på Balkan, eller, at de danske kvindelige respondenter i undersøgelsen løj i deres svar for at hævne sig på den sagesløse, uskyldige danske mand, eller, at alle de andre europæiske kvinder efterhånden var så gennembankede, at de ikke længere var i stand til, eller turde, at huske og identificere specifikke voldshandlinger, og at det derfor var lidt at en oprejsning for den danske nation at få en førsteplads i vold og chikane.

En dummebøde til den totalt fraværende realitetbehandling af raporten og den bevidstløse fortsættelse af dogmet om, at den slags er et privat og ikke et politisk anliggende.

[ … ]

7. Professor Hans Bonde
Inden for genren biologiske determinister er der en variant, som man måske kan kalde den ødipalt og livs-trykkede, biologiske determinist. Det er manden, der uafladeligt tegner billedet af kvinden som svigefuld, manipulerende, ondskabsfuld, dominerende og doven, og det kan meget vel være, at professor Hans Bonde falder i denne kategori med sin kronik i Jyllandsposten fra juli i år. Han skriver i hvert fald:

“Hvorfor er det i to af tre skilsmisser kvinderne, der tager initiativ til at opløse ægteskabet? Måske skyldes det, at mange af nutidens mænd er blevet overflødiggjort. Kvinden har både en seksuel magt via mandens generelt større begær og en reproduktiv magt i form af evnen til at føde og fastholde et hegemoni over børnene. Når skilsmissen truer, kan hun måske også udfolde en svaghedsmagt ved at gøre sig lille og afmægtig, så hendes egen farmand må trække tegnedrengen frem og investere i, at hun kan blive boende sammen med børnene.”

“Svaghedsmagt”, tag lige og tyg på den, de damer. Det kan godt være, at vi tjener mindre og tager langt det største slæb med hus og børn, men det er i virkeligheden en slags magtdemonstration, ifølge Hans Bonde, som pudsigt nok også fik en dummebøde på denne plads sidste år. Som professor må han næsten også vide, at de to køns seksualdrift er sådan ca. lige stor. Ifølge videnskaben altså, og ikke ifølge folkloren. Hans Bonde får en af årets ti dummebøder for indædt at forveksle de to under overskriften: Falskhed, dit navn er kvinde.

Læs om alle 10 “dummebøder” i artiklen her

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.