Her er de 10 mest skræmmende tegn på, at du skal væk fra en mand i en fart

BT,  21. december 2016

Den kendte adfærdsekspert Jesper Bergstrøm oplever en skræmmende tendens hos de kvinder, der har søgt hans vej for vejledning i parforholdet. Derfor har han delt en video med sine 10 typiske tegn på, at en kvinde har fat i den helt forkerte mand.

Adfærdseksperten fortæller i videoens indledning, at han bare inden for den seneste uge er blevet opsøgt af tre kvinder, der har haft meget lignende oplevelser af negativ karat med deres partner. Og med de tre tilfælde oveni i flere års erfaringer, kunne Jesper Bergstrøm finde et mønster. Det er så blevet til en top 10 af adfærdsekspertens egne observationer med usunde forhold.

»Jeg føler, jeg har min etiske pligt som coach og inspirator til også at sige det her, fordi jeg har oplevet kvinder være super kede af det og være brudt ned af denne mand. Det vil jeg ikke være en del af mere,« siger Jesper Bergstrøm i videoen.

Herunder følger adfærdsekspertens 10 tegn, der henvender sig til en bestemt type mand – ikke alle mænd, gør han opmærksom på. Nederst i artiklen kan du se hele videoen, som Jesper Bergstrøm lagde på Facebook tirsdag. Den er siden blevet set 40.000 gange.

1. Han vil ikke have kvinden tæt på

Denne type mand har alle mulige forklaringer og undskyldninger på, hvorfor han ikke kan åbne sig op. Han er stresset, han gider ikke lige nu… Han holder hende i en arms længde væk, og hun lærer ham aldrig rigtigt at kende.

2. Han er manipulerende og kontrollerende

Kvinden er blevet manipuleret af manden til ikke at lave det, hun vil. Han piller kvinden ned fra hendes høje karrieredrømme til at gå i hjemmet, fordi manden vil have det.

3. Han vil ikke indrømme fejl

Det er altid andres skyld lige meget, hvad hun siger til ham. Når han omtaler andre mænd, der ikke har givet dem ret, så er det alle mulige andre, der er idioten. Et eksempel, Jesper Bergstrøm har oplevet, er, at en kvinde tog sin mand i at være utro, men han overbeviste hende om, at han ikke selv havde gjort noget forkert.

4. Han bliver hurtigt aggressiv

Hvis manden bliver konfronteret med noget, bliver han let modbydelig. Han kan ikke have følelsen af at blive beskyldt for noget.

5. Han benægter alt

Det er aldrig manden, der har lavet fejl, det er altid andres skyld.

6. Han fejltolker, når kvinden er ked af det

Når kvinden er blevet ked af det og eksempelvis har grædt, bliver denne type mand meget voldsom og aggressiv. Han skyder skylden på kvinden og beder hende tage sig sammen.

7. Han er seksuelt fraværende

I og med at denne type mand ikke kommer tæt på kvinden, har han svært ved at være intim med kvinden. De kan ikke dyrke elskov, men sex bliver i stedet mere porno-agtig.

8. Han er jaloux

Typen bliver enormt hurtigt jaloux, selv når en kvindes ven bare klapper hende på skulderen. Han beskylder også ofte kvinden for at være utro. »Tyv tror, hver mand stjæler,« nævner Jesper Bergstrøm.

9. Han er charmerende

Denne mand er nærmest en folkeforfører. Han er typen, alle kan lide, men han kan skifte persontype på et splitsekund, så han er den modbydelige mand derhjemme. Mange af disse tegn tyder også på, at manden kan være psykopat.

10. Du bliver pludseligt smidt ud

En kvinde har fortalt Jesper Bergstrøm en historie om, at hun blev smidt ud på sin og kærestens treårsdag, fordi hun havde glemt at købe toastbrød. Manden dropper ofte kvinden for blot at ville have hende tilbage igen kort efter.

Link til artiklen

Link til Jesper Bergstrøm


Netværket Mor:
Adfærdsekspert Jesper Bergstrøm har lavet en video om 10 skræmmende tegn som kvinder skal være opmærksomme på hos en mand (psykopatiske træk), er de tilstede kan hun ikke komme væk hurtigt nok!

Videoen er vist over 56.000 gange på Facebook, og er nu nået frem til BT.

Jesper Bergstrøms råd er helt rigtigt!!

Alle fagpersoner med indgående kendskab til psykopater/narcissister giver samme råd.

Men har kvinden nået at få børn med en psykopat kan det ikke lade sig gøre – selvom kvinden ønsker det.

Dette skyldes at vi har Forældreansvarsloven som fortolkes og udøves af domstolene og statsforvaltningerne som indeholder dommere, jurister, socialrådgivere og børnepsykologer uden nogen form for indsigt i svært personlighedsforstyrrede personer.

Ingen kender psykopaten bedre end ofrene, men i det danske retssystem får ofrene mundkurv på.

Ofrene får besked på at “kigge fremad” og “samarbejde” med psykopaten.

Alle med bare lidt indsigt i psykopater ved at det ALDRIG, som i ALDRIG NOGENSINDE, kan lade sig gøre at “samarbejde” med en psykopat.

Psykopaten nyder derimod at manipulere og lyve sig fra sine gerninger – og det allerbedste: få lov at se ofrene gå til grunde.

Tusindvis af mødre og børn bliver ødelagte pga. denne inkompetence. (Og et mindretal af fædre, der har børn med en kvindelig psykopat.)

DER ER BRUG FOR:

– En ny instans med dygtige fagpersoner skal erstatte statsforvaltningen og domstolene. Fagpersoner som er trænet og uddannet i mekanismerne i vold (Alle 5 voldstyper) og kan genkende tegn på narcissistisk- og dyssocial personlighedsforstyrrelse.

– Alle parter i de svære skilsmisser skal udredes af psykiatere.

– Forældelsesfristen for sex-overgreb imod børn skal fjernes.

– Psykisk vold skal kriminaliseres.


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.