Forslag til nyt skilsmissesystem

EkstraBladet, 25. oktober 2016
Af Bruno Skibbild og Jane Knudsen

Forslag til ny struktur sendt til Karen Ellemann oktober 2016

Overordnet:

Barnets Perspektiv: skal være gennemgående i hele processen, At afgørelser træffes ud fra barnets livsverden; omsorg, trivsel og tarv, tilknytning, relation og tillid. Det kræver et stort indblik (profession) i barnets livsverden at forstå hvad barnet siger.
https://bornsvilkar.dk/sites/default/files/komplekse-skilsmisser-2016.pdf

Initiativretten skal styrkes: barnet/den unge, skal have lov til at komme med dets høring om hvilke afgørelse/ideer de voksne har og have medindflydelse på hvad barnet mener det er bedst for barnet selv.

Øget uddannelse & oplysning til lærer og pædagoger: til at hjælpe børn og unge der kommer i klemme samt Styrkelse af samarbejde mellem professioner i barnets nærmiljø og til ny instans der træffer afgørelse om barnets ret til samvær. Børn og unge skal have ret til bisidder

De økonomiske incitamenter: Der kan være en skæv vinkel i forhold til bidrag, således at der ikke skal være et økonomisk incitament til at søge om at gå fra 5/9 til 6/8 eller 7/7. Dette kan medføre samværsafgørelser, der ikke tilgodeser barnets livsverden og mulighed for at sikre sund udvikling og tilknytning/relation.

Bortfald af særbidrag: Enlige med indkomst under kr. 225.000 årlig, skal stadig kunne søge konfirmations-/beklædnings- el nonfirmationsbidrag. Mange på offentlig forsørgelse har ikke mulighed for opsparing jf økonomiske råderum (kontanthjælpsloftet) el. LAB/LAS lovgivning.

Vedr. § 39 i FOL: Der skal konkretiseres, hvad er: væsentlige ændringer ift. At forelægge ny samvær, bopæl eller forældremyndigheds sag.

Statsforvaltningen nedlægges i nuværende form og decentraliseres. Fogedretten skal udtages som instans ift. skilsmissebørn.

Nyt system:

1. Vi er 100% enige i, at der kun skal være 1 system, der behandler skilsmisser.

Dette sikrer, at samme familie ikke bliver behandlet i flere instanser på samme tid uden koordinering, således at den ene afgørelse modarbejder den anden. Der er for nuværende stor forskel på kommunernes børnesyn, der har udgangspunkt i Serviceloven og Statsforvaltningerne, der har udgangspunkt i forældreansvarsloven.

 

2. Den nye skilsmisselov skal tilpasses Serviceloven.

Dette sikrer, at socialretlige parametre bliver de dominerende i børnesager, hvori der indgår skilsmisse. De ordinære forvaltningsretlige regler og Retsikkerhedsloven på det sociale område følges.

 

3. Den nye instans skal være placeret med et kontor i alle 98 kommuner.

Dette sikrer, at den myndighed, der skal behandle sagen er tæt på de børn, som det handler om. Den nye instans skal have tæt samarbejde med den kommunale socialforvaltning, samt det lokale politi jf. punkt 15 samt Jf. punkt 7; Instansen skal være selvstændig og adskilt fra kommunernes økonomi.

 

4.  Den nye instans skal udelukkende referere til Socialministeriet.

Dette sikrer, at Socialministeriet har lettere adgang til at implementere justeringer i lovgivningen i retning af større fokus på børns trivsel og udvikling ud fra socialretlige parametre (Serviceloven). Se punkt 3 + 7; de økonomiske forhold henfører under Socialministeriet, samt ansættelsesforhold.

 

5. Samværsafgørelse kan ankes til Den Sociale Ankestyrelse.

Det er her vigtigt, at Ankestyrelsens familie afdeling bliver integreret og forankret i Serviceloven.

 

6. Afgørelser om forældremyndighed og bopæl kan afprøves i Byret og Landsret.

Dette sikrer, at såvel den nye instans afgørelse og den sociale Ankestyrelses afgørelse kan efterprøves ved domstolene. Jf. Grundlovens § 63 (– principielt også Højesteret.)

 

7. Den nye instans skal være underlagt Socialministeriet og økonomisk under Staten

Dette sikrer, at det ikke bliver kommunernes økonomi, der kommer til at afgøre om der bliver foretaget de nødvendige undersøgelser.

 

8. Den nye instans skal lave effektiv screening af forældre

Dette sikrer, at forældre med en alvorlig og skadelig karakterafvigelse kan forhindres i skadeligt samvær. Screening bør foretages af psykiatrien. Screening bør foretages af begge forældre ved anklager om vold i familien, vold eller overgreb imod børn, misbrug, vanrøgt eller andre af de socialretlige parametre, som er beskrevet i Serviceloven. (det bør ikke være et krav, at der er afsagt dom i henhold til Straffeloven). Herunder også forældrefremmedgørelse og falske anklager. Der skal ske en styrkelse af tværsektionelt og tværprofessionelt samarbejde med regionens/kommunens børnehuse for udredning af børnene, ved mistanke om overgreb.

 

9.  Den nye instans skal kunne tvangsfjerne et barn fra den ene forælder til den anden

Dette sikrer, at en empatisk og velfungerende forælder kan skabe fred og ro omkring barnet og dermed skabe grobund for trivsel og udvikling. Nuværende lovgivning, hvor en forælder der har mistet del i forældremyndigheden og barnet bliver tvangsfjernet fra bopælsforælder, skal en forælder først have genetableret del i forældremyndighed og have sagen om bopæl for retten, før kommunalbestyrelsen kan påbegynde hjemgivelsesproces. Dette kan skærme børnene for unødvendige lange sagsbehandlingstider og risikere at blive institutionaliseret. Dette skal ske i tværsektionelt samarbejde med Børn & unge forvaltningen i pågældende kommune.

 

10.  Den nye instans skal være åben for henvendelser fra børn

Dette sikrer, at børn ikke skal vente mange år på at få lov til at benytte deres initiativret, som det er i dag i statsforvaltningen. At instansen bliver decentraliseret ud i 98 kommuner, har børnene/de unge lettere adgang til at benytte deres initiativret og Barnets Perspektiv sikres.

 

11.  Tværfaglig instans

Den nye instans skal bestå af en tværfaglig medarbejderstab bestående af socialrådgivere, børnesagkyndige, jurister og familiebehandlere. Karakterafvigende forældre der er åben for behandling, skal også tilbydes hjælp via foranstaltninger og indsatser igennem tværfaglige indsats, herunder tilbydes misbrugsbehandling.

 

12.  Efterværn og hurtig hjælp til skilsmissebørn

Børn i stormfulde skilsmisser skal have støtte. Skilsmissegrupper, psykoterapi/sorg & krise eller mulighed for at få en mentor/støtte kontaktperson at samtale med. Samt under processen, skal instansen tilbyde barnet/den unge samtaler, vejlede om barnets rettigheder jf. Børnekonventionen.

 

13.  Konfliktmægling og familieterapi

Ikke alle skilsmisser forløber ens. Børnesager ved den nye instans skal screenes med det samme og herefter inddeles i følgende kategorier for lettere at kunne målrette sagsbehandlingen og indsatsen. 3 kategorier:

  1. Skilsmisser uden konflikt. Disse henvender sig kun sjældent til myndighederne. Henvendelser handler primært om rådgivning og vejledning i gode løsninger.
  2. Skilsmisser med potentiel konflikt. Denne henvender sig til myndighederne for at få råd og vejledning og der kan gennem konfliktmægling og familiebehandling opnås en sund trivsel for barnet.
  3. Kompleks skilsmisse (”højkonflikt” se s.4). Denne kategori henvender sig til myndighederne med et højt konfliktniveau og skilsmissen bunder i vold, overgreb, misrøgt, psykisk vold, misbrug eller beskyldninger om samme. Denne kategori skal udløse psykiatrisk udredning, samt beskyttelse af barnet hos den velfungerende forælder.

Kategorien 3, hvor den ene partner har udøvet vold mod anden forælder eller barnet/den unge, kan der IKKE indføres tvungen konfliktmægling eller familiebehandling. Det bør overvejes nøje, hvornår familieterapi eller konfliktmægling kan være hensigtsmæssig at benytte som ”værktøj” Der bør være mulighed for at forældrene kan deltage ene på kurser om at undgå konflikter og hvad der kan være konfliktoptrappende i deres individuelle givne sag.

 

14.  Medmor og medfar

Der skal vises hensyn og respekt til mangfoldigheden. I Danmark er der både homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle samlevende par der oplever skilsmisse. Børn i disse forhold skal også have ret til hver sin forælder af disse forhold. Der skal sikres der indskrives både medmor og medfar.

 

15.  Styrket samarbejde mellem andre myndigheder:

Politi og anklagemyndigheder: en koordinator mellem den nye instans og kontakten til politiet ved mistanke om overgreb eller vold, både mod barn og forælder. I dag afvises/henlægges op mod 80% af sagerne om vold og overgreb, chikane og hærværk, når det hedder sig forældrekonflikt. En styrkelse af et samarbejde og kun én instans til at se skilsmissefamilien, kan retssikkerheden styrke og barn (og forælder) hurtigere få rette indsats/hjælpe foranstaltning og den nødvendige ro.


Komplekse skilsmisser også nævnt som ”høj-konflikt”

En definition: En sag, hvor en eller begge forældre fremkommer med påstande om psykisk sygdom, psykopati, vold, misbrug, grov vanrøgt og/eller pædofili; subsidiært påstande om samarbejdschikane i form af manglende udlevering eller stalking eller anden bevidst grov chikanering af samarbejdet, f.eks. vedvarende myndighedschikane. For at sagen kan defineres som højkonfliktsag skal forældrene være uenige om sagens realiteter og have to uforenelige opfattelser af virkeligheden. Subsidiært kan en højkonfliktsag defineres som en konflikt, hvor magtdynamikken mellem forældrene er skæv, og grundlæggende holdnings-, adfærdseller personlighedsændringer fra mindst én af forældrenes side er en forudsætning for etablering af et lige magtforhold.”


Chikane/myndighedsstalking – i komplekse skilsmisser:

Her er stalking defineret ved, at en person udsættes for systematisk vedvarende forfølgelse eller chikane gennem uønskede, gentagne og påtrængende kontakt- og kommunikationsforsøg. Dette ses også i samværs- bopæl og forældremyndighedssager hvor der gives usaglige beskyldninger om bl.a. barnets trivsel. Der finder ”rygtespredning” – påstande og beskyldninger sted – bl.a. underretninger til forskellige instanser; bekymringer for fælles barnet, udgive rygter på nettet/de sociale medier osv.

Børn der udsættes for traumer, utrygge forhold, trusler, reagerer, og bliver behandlingskrævende hvis stalkingen ikke stoppes og opnår tryghed eller kan fortsætte hvis Barnets Perspektiv ikke belyses fyldestgørende.
(Der sker også anbringelser på baggrund af ”Højt konflikt niveau”)
Ligeledes er der en stigning i sygdomsramte forældre der udsættes for (myndigheds)stalking.


Link til artiklen her


Læs også:

Nej tak, til mere jura. Ja tak til mere menneskelig indlevelse…


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.