Forældreansvarsloven svigter skilsmissebørnene

Berlingske, 28. september 2016
Af Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund og direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter

Den ni år gamle forældreansvarslov er ikke for børn. For selvom barnet har, og fortsat skal have, ret til begge sine forældre, så skal hensynet til barnet altid komme i første række

[…]

FN anbefaler en grundig evaluering af forældreansvarsloven for at sikre, at beskyttelsen af barnet altid er prioriteret, og for at sikre, at der ikke sker diskriminering af kvinder, der har været udsat for vold. FN anbefaler endvidere, at vi udvikler specialiserede kurser, så alle myndigheder, der er beskæftiget inden for forældremyndighedsområdet, får et dybtgående kendskab til dynamikken i voldssager for at sikre, at de fremadrettet altid handler ud fra princippet om »barnets bedste«.

Danmark har responderet på afgørelsen. Regeringens svar til FN er diskret blevet lagt ud på Social- og Indenrigsministeriets website. Det er ikke let at finde, men hvis man leder længe nok, dukker det op. Svaret er til gengæld ikke til at tage fejl af. Den danske regering afviser alle anklager og frifinder sig selv. Det kommer desværre ikke som nogen overraskelse. Vi, der har fulgt sagen, havde ikke forventet et knæfald for FN, men nok håbet på en smule selvransagelse. For eksempel en igangsættelse af en lovevaluering eller et løfte til FN om, at der nu vil blive sørget for specialiseret undervisning af de myndighedspersoner, der skal sikre, at afgørelser altid sker til barnets bedste. Det er ikke tilfældet. Og det er forbandet sørgeligt. For hvis vi ikke selv tager kritik fra FN alvorligt og følger afgørelser, der går imod os, hvordan kan vi så fremadrettet være fortalere for, at andre medlemsstater skal gøre det? Vi har tilsluttet os en konvention og dermed accepteret at følge FNs afgørelser i sager, der strider mod konventionen. Det er det man gør, når en konvention er blevet ratificeret. Man følger FNs afgørelser. Det er en klar spilleregel – den gælder også, når det er os selv, der bliver slået hjem. Men en dansk ratificering er tilsyneladende ikke mere værd end det papir, den er skrevet på. I en samtid, hvor konventioner mest af alt er noget, vi taler om at træde ud af, så må vi sande, at det ikke er konventionerne, vi er tjent med at læne os opad, hvis vi skal gøre os håb om at skabe en lov, der beskytter barnets bedste, i stedet for at tilstræbe forældrelighed.

Loven er ikke for børn

Den ni år gamle forældreansvarslov er ikke for børn. For selvom barnet har, og fortsat skal have, ret til begge sine forældre, så skal hensynet til barnet altid komme i første række. Vi må og skal beskytte børn fra vold, misbrug og overgreb, og det sker ikke i dag. Derfor skal forældreansvarsloven ændres. Lovhullerne skal stoppes, og fokus skal være på børnene. Ikke forældrene. Hvordan sikrer vi en barndom fri for vold, misbrug og overgreb? Hvordan sikrer vi bedst muligt barnets tarv? Det er vores pligt at besvare de spørgsmål og lovgive derefter. Gældende lovgivning skal altid sikre beskyttelse af de svageste i samfundet. Det er den grundsten, vores demokrati, vores velfærdsstat, vores retssamfund er bygget på. Det er derfor vores pligt, som de voksne, herunder også politikere, domstole, familieretsadvokater, sagsbehandlere mm. at sikre, at det sker fyldest.

Læs hele artiklen her (censurerede udgave):

http://www.b.dk/kronikker/foraeldreansvarsloven-svigter-skilsmisseboernene


Læs om censur på artiklen her:

Thomas Sørensen slår til igen – og pressen skælver

Da Berlingske blev bange


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.