EN MAGTFULD ELITE PÅ 423 PERSONER STYRER DANMARK

423 mennesker styrer Danmark uden for den politiske kontrol. De møder hinanden i skjulte netværk af bestyrelser, fonde, udvalg og baller hos Dronningen. De politikere, der ikke støtter netværkets opfattelse af Danmarks fremtid, holdes ude.

De politikere, som i øjeblikket slås om regeringsmagten og 179 pladser i Folketinget, fylder meget lidt i det fine selskab, skriver Berlingske. Kun 32 politikere har fundet vej til listen over de mest indflydelsesrige, og de befinder sig i midten af det politiske spektrum. Mens andre absolut ikke er stuerene og aldrig kommer i nærheden af elitenetværkene.

Sociologerne Christoph Houmann Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, VL-grupper, nævn, udvalg og andre steder, hvor de mest indflydelsesrige mennesker mødes. Gennem en fintmasket analyse kan forskerne sætte ansigt og navn på inderkredsen af direktører, fagforeningsbosser, politikere, topembedsmænd og universitetsfolk, som kender hinanden på kryds og tværs og sammen styrer Danmark.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *