En højkonfliktskilsmisse – en optrappende konflikt med fatale konsekvenser

Dette blogindlæg er en beskrivelse af – et vidnesbyrd om – hvad en højkonflikt­skils­misse er og hvilke konsekvenser den får for de involverede parter baseret på mine egne observationer som digital støtteperson for disse konflikters ofre – ikke en faglig eller psykologisk vurdering eller statistisk undersøgelse.

Som digital støtteperson vejleder, rådgiver og træner jeg et offer – typisk en forældre – i at beskytte sit eget og sit barns eller sine børns digitale privatliv mod den konfliktoptrappende parts – typisk den anden forældre – aktive og bevidste overvågning, chikane og stalking. Jeg benytter med vilje betegnelserne ”en forældre” og ”den anden forældre”, fordi det ud fra min erfaring er en adfærds­relateret konflikt og ikke en generel kønskamp, som nogen ønsker at gøre det til i den offentlige debat

Dog skal vi ikke glemme at 75% af de 1-2% psykopater der bor i Dan­mark er mænd. Som tommelfingerregel vil der altså være tre gange så stor sandsynlighed for at den konfliktoptrappende person er en mand. Kilden til dette skøn er bogen ”Psykopater i jakkesæt” af Sanne Udsen.

Hvad er en højkonfliktskilsmisse?

En højkonfliktskilsmisse er – som navnet antyder – en skilsmisse, der hurtigt optrappes til være mere end hvad de fleste af os opfatter som en normal skilsmisse hvad angår niveauet af konflikt, i en del tilfælde helt uden for hvad de fleste af os tror er muligt. Da jeg mødte de første mennesker der stod som ofre midt i en højkonfliktskilsmisse fik jeg direkte fysisk kvalme over de skrækkelige ting de gennemgik og måtte aktivt debriefe mig selv efter hvert et møde. Jeg kendte godt – i teorien – til psykisk og fysisk chikane og stalking fra diverse film – på afstand, på skærmen – men var ikke forberedt på at møde mennesker der i praksis oplevede dette i deres liv, mennesker hvis daglige virkelighed svarede til det jeg havde set på film.

Det der skete for mig under disse støttemøder med mennesker, der havde brug for min støtte og hjælp, var at jeg blevet tvunget ud af en professionel observatør rolle, hvor jeg kun så og hørte hvad der skete – som på film – og over i ofrets sko, så jeg også oplevede hvordan det føltes at leve i deres helvede midt i en højkonfliktskilsmisse. En konflikt hvor ofrenes liv i helvede er en virkning af, et resultat af, den konfliktoptrapning som den anden part i konflikten aktivt og bevist forårsager sker og bliver en realitet for alle involverede parter.

I de højkonfliktskilsmisse sager jeg har været i kontakt med op til nu har det været moderen og barnet eller børnene der har været ofre for faderens aktive og bevidste konfliktoptrapning. Jeg er dog sikker på at der også findes eksempler, hvor det er moderen der er konfliktoptrappende.

For mig er kønnet på den person der forårsager konfliktoptrapningen underordnet. Det eneste der vil betyde noget for mig er at myndighederne får afklaret hvem der er årsagen til konflikten og at denne person, denne part, bliver fjernet fra familien og dennes omgangskreds. Dette er med andre ord ikke et indlæg i en af andre opdigtet kønskamp i den offentlige debat, men et indspark om at beskytte i første omgang barnet eller børnene, dernæst den af forældrene – moderen eller faderen – som deler skæbne med barnet eller børnene mod den konfliktoptrappende part i konflikten. Stod det til mig skulle den konfliktoptrappende part straffes for sine ugerninger og efterfølgende bære fodlænke over en årrække for at sikre at denne person ikke igen nærmede sig sin tidligere familie. På denne måde vil samfundet og den danske retsstat tydeligt markere over for den konfliktoptrappende / kriminelle – og alle os andre – at en sådan adfærd i familien er uacceptabel og ikke kan bortforklares og undskyldes på nogen måde.

Læs hele artiklen her


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.