En børnesag kan have 30 sagsbehandlere – men ingen løsning

Skilsmisser med alvorlige konflikter, som går ud over børnene, kan cirkle rundt i systemerne, uden at barnet får hjælp, advarer Børns Vilkår op til, at politikerne skal revidere loven.

Politiken 14. september 2016

De er nogle af de mest udsatte børn i Danmark. Skilsmissebørn, som ikke kun er i klemme i deres forældres konflikt, men også i de systemer, der ellers skulle hjælpe dem. Det vurderer Børns Vilkår.

Organisationen har i en ny kvalitativ rapport gennemtrawlet en række af de særligt konfliktfyldte skilsmissesager og talt med børnene, og billedet er klart.

Som for eksempel i en 8-årig piges sag, hvor der har været ikke færre end 30 myndighedspersoner inde over sagen, uden at der er fundet en løsning på pigens problem.

»Myndighederne tjekker ind og ud af barnets liv, men kontinuiteten mangler. Sagsmappen bliver tykkere og tykkere, men ingen tager ansvaret for at løse barnets problem«, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Organisationen anslår, at omkring 10 procent af alle skilsmisser ender med at blive særligt konfliktfyldte, og i en del af dem er der andet galt end kun konflikten. Der kan sagtens være tale om familier, hvor forældrene er velfungerende, men i de fleste sager er der misbrugsproblemer eller psykiske vanskeligheder. Og i mange sager er der både en skilsmissesag ved Statsforvaltningen og en socialsag i den lokale kommune.

Eller også burde der være en socialsag, fordi barnet mistrives i en sådan grad, at nogen burde gøre noget. I sagen om den 8-årige advares om, at barnet bliver traumatiseret, blandt andet fordi hun kaldes to forskellige navne af forældrene.

Der har også tidligere været fokus på de særligt konfliktfyldte skilsmisser. Da den omdiskuterede forældreansvarslov, som regulerer skilsmisser, blev evalueret i 2011, blev der i den politiske aftale efterfølgende indført ’et særligt spor’. Det skulle sikre et samarbejde mellem kommunen og Statsforvaltningen. To meget forskellige systemer – for hvor Statsforvaltningen løser juridiske tvister mellem to parter, som selv henvender sig, har kommunens socialrådgivere pligt til at gribe ind, hvis et barn ikke trives.

»Det er muligt, at ’det særlige spor’ fungerer godt nogle steder, men vi må bare sige, at det ikke fylder noget i de sager, vi ser i vores arbejde. Det har ikke ændret noget for børnene«, siger Rasmus Kjeldahl.

Samværet skal kunne stoppes

Organisationen har en række anbefalinger til politikerne på Christiansborg, som netop nu skal til at forhandle om en revision af forældreansvarsloven. De anbefaler blandt andet, at barnet får en central koordinator, at børnene høres mere, og at sagerne undersøges bedre fra starten.

Og så mener de, at myndighederne i flere tilfælde end i dag skal give børn i konflikter en pause fra den ene forælder, hvis konflikten belaster barnet for meget, forklarer Rasmus Kjeldahl.

»I dag er systemet drejet for meget hen på at sikre samværet med begge forældre. Og det værktøj at stoppe samværet i en periode, skal ligge lidt højere i værktøjskassen«.

En tidligere opgørelse fra Statsforvaltningen viste, at børns samvær med den ene forælder stoppes i omkring 700-800 sager om året. Oftest fordi barnet selv ønsker det eller på grund af misbrug.

Ude i kommunerne, som møder børnene i de sociale sager, er der også frustration at spore. Anton Rasmussen er børne- og familiechef i Ikast-Brande Kommune og bruger ordet »magtesløshed«.

»Loven omkring forebyggelse og tilsyn med børn ligger hos kommunen, mens afgørelsen af samværet ligger i Statsforvaltningen. Hvis vi kan se, at noget er godt for børnenes trivsel, kan vi være oppe imod, at forældrene med Statsforvaltningens eller rettens mellemkomst har fået en deleordning, som ikke er til glæde for barnet. Og vi kan ikke rokke ved afgørelsen; det har vi ikke autoritet til.

Anton Rasmussen beskriver ’det særlige spor’ som en lappeløsning, som skal lukke gabet mellem de to myndigheder, men, som han siger, så »passer lappen ikke til hullet«. I stedet mener han, at det vil være en god løsning, hvis hele skilsmisseområdet lå under kommunen, så der kunne findes en helhedsløsning..

I Statsforvaltningen oplever jurist Mette Dunker, som er koordinator for ’det særlige spor’ i hovedstadsområdet også, at loven sætter begrænsninger for, hvor tæt samarbejdet kan være.

For eksempel må Statsforvaltningen kun indhente oplysninger med forældrenes samtykke, hvad forældrene dog normalt siger ja til.

Hun siger, at man selvfølgelig samarbejder lettere, hvis man lige kan gå ned ad gangen, men at samarbejdet fungerer godt inden for rammerne.

»Vi har særlige kontaktpersoner i kommunerne, som vi er i daglig kontakt med. Kommunerne har en anden kontakt med borgerne, fordi de følger dem måske over år, mens vi har et forløb med sagsbehandling over nogle måneder«.

Socialminister Karen Ellemann (V) har læst rapporten og mødt nogle af børnene fra den. Og hun anerkender, at systemet ikke formår at nedbringe andelen af højkonfliktsager.

»Derfor mener jeg også, at tiden er kommet til at sætte målrettet ind over for de sager med de største konflikter«, siger Karen Ellemann, som bebuder, at der snart er et større udspil på vej.

Link til artiklen:

http://politiken.dk/indland/ECE3382203/en-boernesag-kan-have-30-sagsbehandlere–men-ingen-loesning/


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.