Efterforskningschef efter dobbeltdrab: Dette får mænd til at dræbe kvinder

Netværket Mor:
Det er fint – men det ved vi allerede!!

Men hvorfor ignorer politiet så kvinder der henvender sig angående en mand, der passer på ovenstående beskrivelse?
– Hun bliver nærmest latterliggjort!

Hvis der er børn involveret får hun desuden besked på at samarbejde af både domstole og statsforvaltning: “Vend den anden kind til – indtil døden jer skiller.”

Hvorfor mon vi ønsker screening af psykiatere, i stedet for at høre på “tvungen samarbejde” som kræves af både dommere, jurister og psykologer?
– FORDI DET KAN REDDE LIV!!

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

TV2 Nyhederne, 18. april 2016

Det er klassiske motiver som jalousi, afmagt eller hævn, der får mænd til at dræbe, da de ikke kan håndtere dem. Det fortæller Bent Isager-Nielsen.

Søndag aften blev en ung kvinde på Langeland dræbt af sin eks-kæreste. Og dermed kan hun slutte sig til flertallet af de kvinder, der hvert år bliver dræbt i Danmark.

For når en dansk kvinde bliver myrdet eller dræbt, så er det oftest en kæreste, eks-kæreste, mand eller eks-mand, der har gjort det.

Det fortæller politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen, der gennem mange år har arbejdet med, og skrevet bøger om, motiverne til drab.

– Det klassiske motiv i mange af den slags sager er jalousi, afmagt eller hævn. I den meget farlige kobling, der sker de her ting, når manden ikke ved, hvordan han skal håndtere det, siger han.

Sjældent sindssyge gerningsmænd

Mænd er generelt meget mere tilbøjelige til at gribe til vold, og det er da også dem, der dominerer statistikkerne, når der generelt er tale om personfarlig kriminalitet. Men selv når de når ud i så ekstrem en situation, hvor det ender med drab på en der står dem nær, så er det sjældent fordi der er sindssyge på spil.

– Vi ser meget ofte, at de mænd der bliver kendt skyldige i den her type drab får meget lange fængselsstraffe. Det er fordi, de bliver erklæret strafegnede, og altså ikke er sindssyge. Uanset hvor forfærdeligt det de har gjort virker på os andre.

Det er svært at målrette specifikke tiltag, der skal stoppe de her mænd, før det kommer så vidt som til drab. Kimen til at blive drabsmand ligger nemlig i rigtig mange mennesker i rigtig mange parforhold. Og lige pludselig bryder den ud. Så skal en potentiel drabsmand stoppes før det når så vidt, så gælder det om at sige fra i tide.

– Ofte har der været tegn undervejs. Mange gange har der været vold, sygelige jalousi eller mangel på respekt for grænser. Det er noget som kvinder, og mennesker generelt, skal tage sindssygt alvorligt, siger Bent Isager-Nielsen.

Link til artiklen

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.