Det store incest-paradoks

Berlingske, 3. oktober 2016
Af Kristian Ditlev Jensen, forfatter

»En cirka 45-årig mand i sorte habitbukser, hvid skjorte og nypudsede sko træder frem. Han ligner en af de rigtig dyre advokater inde fra byen. Elegant, dannet og beleven. Men da han åbner munden, handler det om anale voldtægter og andre horrible overgreb gennem en hel barndom.«

Seksuelle overgreb er forbrydelser, som sætter spor. Det er forbrydelser, som rammer offeret – igen og igen og igen – gennem hele livet.

Først knuser gerningsmanden offerets barndom, direkte, brutalt. Så slår hans gerninger offerets teenageår ud af kurs. Muligheden for et lykkeligt samliv med et andet menneske som voksen ødelagde han allerede systematisk mange år forinden. Glæden ved at være forælder har han forvandlet til et mareridt.

Selv langt oppe i voksenlivet slår hans gerninger til igen. Ofrene har spiseforstyrrelser. De bliver alkoholikere, kriminelle, psykisk syge eller regulært sindssyge. Ny forskning viser, at overgreb på børn tilmed ændrer stofskiftet, og ofrene er derfor ofte overvægtige og ender tit som diabetespatienter. Og man kan i dag på en scanning se, at hjernen hos mange ligefrem er ændret. På samme måde regner man i dag prostitution for en senfølge af seksuelle overgreb. Man betaler med andre ord med hele sin eksistens, hele tiden, hele livet, når en pædofil fremmed eller et afsporet familiemedlem har været i gang.

»Jeg synes, vi skal starte med at tænke på alle dem, som ikke er her i dag,« sagde Helle Borrowman, der er formand for Landsforeningen Spor, da hun i sidste uge åbnede en velbesøgt høring i Folketinget om senfølger for incest- og pædofiliofre.

Hendes pointe var, at der er så mange af ofrene, som tager deres eget liv, at man egentlig skal være glad, hvis man er incest-offer – og i live.

Der var afsat en dag til høringen, og salen var fuld af ofre for seksualforbrydelser. De fortalte personlige historier, og det var så voldsomt, at en socialdemokrat på et tidspunkt faktisk måtte forlade salen.

Det var også utåleligt at høre på.

En cirka 45-årig mand i sorte habitbukser, hvid skjorte og nypudsede sko træder frem. Han ligner en af de rigtig dyre advokater inde fra byen. Elegant, dannet og beleven. Men da han åbner munden, handler det om anale voldtægter og andre horrible overgreb gennem en hel barndom.

»Jeg ser måske pæn nok ud udenpå. I ville ikke ønske jer at kigge ind,« siger manden, som kun vil have sit fornavn frem, og som er på nippet til at briste i gråd.

Politikerne har for travlt – til dét

I salen er der kun mødt ganske få politikere op. De har åbenbart for travlt til dét. Det er i hvert fald, hvad social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger, da hun i sidste øjeblik kommer valsende ind.

Hun holder en kort tale, hvori hun ikke rigtig siger noget – men hun når dog at fremhæve, at man kan nå langt med frivilligt arbejde, og at det jo også er rart bare at tage en kop kaffe med ligesindede. Salen er synligt rystet.

Efter talen afbryder ministeren et offer, som er ved at fortælle om de over 80 indlæggelser på psykiatrisk afdeling, de mange selvmordsforsøg og den efterfølgende invalidepension, fordi hun ikke lige har tid til at høre færdig, før hun går.

I paneldebatten, som følger, glider politikerne af, og selv de, der egentlig gerne vil flytte støtten til ofrene ud af satspuljerne og gøre den permanent, fedter mest bare rundt.

Tilbage er ofrene, som lever med politikernes undladelsessynd.

Eksempel? Hvis en nævning under en retssag skal så meget som se på bevismateriale i form af film med børneporno, så udløser det ubegrænset krisehjælp betalt af staten. Men ofrene for seksuelle overgreb gennem mange år – altså dem, som medvirker på filmen – tilbydes i dag stadig normalt kun ti samtaler hos en psykolog.

Link til artiklen her:


Info om pædofili i Danmark:

BØRNEPORNO:
I 1969 gik Danmark forrest i kampen om “frisindet” og som det første land i verden tillades billedpornografi.

I kølvandet heraf følger snart børnepornografien. Danmark bliver verdens største distributør af børnepornografi. Politikerne foretager sig intet! I 11 år kunne man frit købe og sælge børneporno i Danmark. Først da presset fra udlandet bliver for stort forbydes børnepornografien i Danmark.

Candy Film – Da børneporno var lovlig (2016)
Dokumentarist: Danmark var hele verdens mekka for børneporno (2016)
En helt legal form for børneporno (2010)

.

PÆDOFILI-FORENING:
Så vidt vides har Danmark, som det eneste land i verden, haft en lovlig pædofiliforening “Pædofilgruppen” (Eksisterede i perioden 1983-2004). Gruppen valgte at opløse sig selv i 2004, det var ikke en politisk beslutning!

Hvor er de tidligere medlemmer i dag?
– De er med garanti ikke forsvundet op i den blå luft!

Pædofilgruppen (2000)
Pædofili- ven i partitop (2002)
Red Barnet bekymret over Minoritetspartiet (2002)
Peter Schmidt (medstifter af Pædofilgruppen i 1984)
DF: Forbyd pædofil-forening (2004)
Nu stopper Festen! (2004)
Pædofilgruppen har opløst sig selv (2004)

.

PÆDOFILI-NETVÆRK AFSLØRET:
Et kæmpe pædofili-netværk afsløret og det styres tilsyneladende fra Danmark.

Blev pædofile overgreb verden over styret fra Randers?
Hundredvis af danske pædofile mødes på det “mørke net”

 

Politikerne har i årtier sympatiseret med pædofile-krænkere i stedet for at beskytte danske børn imod overgreb.

Men hvad værre er, man bliver ikke længere overrasket…

 


Læs også:

Professor: Barndommens svigt kan spores i hjernen
Mandekonferencens bagside: kæmpe pædofilring afsløret i Norge
GENSYN MED HVERT 3. BARN OG DEN MODERNE BØRNEPSYKOLOGI
INCEST UDFØRES AF PERSONER MED PSYKOPATISKE TRÆK

 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.