Derfor skifter din partner mellem ‘varm’ og ‘kold’

PowerKvinderne

Hvis du lever i et psykisk voldeligt parforhold kan du opleve, at din partner skifter mellem at være varm og kold: Det ene øjeblik er han kærlig – det næste virker det nærmest som om, han hader dig

KENDER DU DET: Din partner kan være kærlig og omsorgsfuld det ene øjeblik for det næste sekund at opføre sig stærkt kritisk over for dig. Han fortæller dig måske, hvor højt han elsker dig, samtidig med, at han ikke drager omsorg for dig og ikke behandler dig med omtanke. Faktisk behandler han dig indimellem – eller måske ligefrem en stor del af tiden – som om han virkelig hader dig.

Ifølge den britiske coach Annie Kaszina er uforudsigelige skift mellem varme og kulde tegn på, at du lever i et psykisk voldeligt parforhold. Kaszina er forfatter til bogen ’Elsker du en tyran?’, som er udkommet på Powerpress i 2016.

Du forsøger at formilde
For at formilde din partner gør du alt, hvad det står i din magt for at gøre ham glad.

”Det du gør, er bare aldrig godt nok. Du er i højere grad underhunden i forholdet, end du er den ligeværdige partner”, lyder det fra Annie Kaszina, der selv har levet mere end 20 år i et psykisk voldeligt forhold. I mere end 10 år har hun hjulpet kvinder, der er udsat for psykisk vold, med at forstå, hvad der sker for dem.

”Dine evindelige forsøg på at vinde hans opmærksomhed og behage ham, giver kun begrænset succes. Af og til bliver han charmeret, men ofte er han afvisende”, fastslår Kaszina.

Det handler om magt og kontrol
”Hvis du går og spekulerer på, hvordan det kan være, at din partner behandler dig så dårligt, er det fordi, I har to vidt forskellige dagsordener. Du vil gerne leve i et forhold, der er baseret på kærlighed, men virkeligheden er, at du lever i et forhold, der er baseret på kontrol. ”

Ifølge Annie Kaszina skal du være opmærksom på, at den kritik, som din partner udsætter dig for, sandsynligivs ikke har noget med dig at gøre:

”Din psykisk voldelige partner kæmper med sine egne følelser af værdiløshed og bruger sit forhold til dig til at skabe en følelse af personlig magt og overlegenhed. Det sker på din bekostning.”

Link til artikel


Elsker du en tyran?

Find ud af, hvorfor din partner gør dig så ULYKKELIG, hvorfor jeres forhold IKKE fungerer og aldrig kommer til det – og hvad DU skal gøre for at få dit liv tilbage på rette spor
Du forelskede dig i en charmerende mand, men han opfører sig stadig mere forfærdeligt over for dig. Alligevel har du svært ved at tro, at han virkelig er en tyran. Selv om han behandler dig som om, du er lavet af cellofan, tror du stadig, at der er masser af kærlighed mellem jer. Jeres forhold befinder sig i et dødvande, men du holder fast i håbet om, at I vil leve lykkeligt til jeres dages ende, hvis bare DU gør dig lidt mere umage.
I et psykisk voldeligt parforhold kan du føle dig elsket den ene dag og hadet den næste. Din partners sindsstemninger skifter, og du har på fornemmelsen, at det er din skyld. Hvis du lever sådan, er chancen for et lykkeligt liv større, hvis du går fra ham, end hvis du bliver sammen med ham til den bitre ende. En tyrannisk mand ønsker nemlig ikke at gøre dig lykkelig. Han vil have magt over dig, og din vej til frihed er at gennemskue dynamikken i jeres parforhold.
Den britiske coach Annie Kaszina lægger ikke fingre imellem i denne bog, hvor hun med humor, indsigt og kærlig omsorg får dine øjne op for, hvad der sker i dit liv, hvis du elsker en tyran. Hun har selv levet 20 år i et psykisk voldeligt forhold, og i dag brænder hun for at styrke kvinder, der lever i frygt for næste raserianfald, trusler, nedgøringer, kolde blikke, tavse miner og sønderlemmende kritik. I mere end 10 år har hun hjulpet flere tusinde kvinder til at skabe et liv uden psykisk vold. Bogen henvender sig til kvinder, som lever sammen med tyranniske mænd, men den kan også læse af andre, som befinder sig i et psykisk voldeligt parforhold.
Alle mennesker fortjener kærlighed og respekt. ’Elsker du en tyran’ er din guide på rejsen til sund kærlighed, tryghed og glæde i dit liv – et liv, hvor du kan blomstre som den kvinde, du er.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.