Derfor dræber mænd deres børn

Alt for damerne, 16. oktober 2012

28 danske børn er blevet dræbt af deres fædre siden 2000. Drabsmanden er som regel en ærekær far, der tager den ultimative hævn over børnenes mor. En far, der udadtil har virket helt normal, og som hverken er sindssyg eller psykotisk.

“Det er helt almindelige mænd, som bliver overvældet af deres følelser og aggressioner”

[ … ]

– Helt generelt kan man sige, at de reagerer på tab. Det kan være tab af konens kærlighed, men det kan også være tab af virksomhed, tab af hjemmet eller tab af mange hundredetusinde kroner. Den ene fiasko bliver lagt oven på det anden, og til sidst reagerer de på tabene.

Også det at tabe ansigt er væsentligt for disse mænd, vurderer speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen:

– Der er tale om ærekære personer, som meget let føler sig krænkede. Der skal ikke ret meget til, før de føler sig trådt på. De har store selvbilleder og føler sig let provokerede af kvinderne i skilsmissesager, hvor der kan fyge anklager gennem luften, og de har ikke evnen til at træde et skridt tilbage og sige: “Jeg er nødt til at reagere neutralt på det her”.

Ikke sindssyge
I langt de fleste tilfælde ender retssystemet med at idømme fædre, der har dræbt deres egne børn, en almindelig fængselsstraf i stedet for en behandlingsdom. Det er ifølge Henrik Day Poulsen et tegn på, at de hverken er sindssyge eller psykotiske.

– Det er overordnet set almindelige mennesker. Bagefter siger kolleger og naboer jo typisk: Det havde vi aldrig troet om ham. Og omverdenen har sjældent set det komme, fordi der netop ikke er tale om psykisk syge personer. Typisk er disse mænd velfungerende mennesker i mange af livets forhold, de har været velfungerende på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge og er – netop fordi de ikke er psykisk syge – i stand til at dække over, hvad der foregår inde bag parcelhusets vægge, siger Henrik Day Poulsen og forklarer videre:

– Men der, hvor det går galt for disse mænd, er, at de ikke formår at håndtere psykisk pres som normale mennesker. De fleste skælder ud eller går deres vej og damper af, når de bliver rigtig vrede, men nogle få kan ikke styre ekstremt pres, når de føler sig krænkede. I flere af drabssagerne har faren været beruset i gerningsøjeblikket, og når vi drikker, handler vi anderledes, vores hæmninger bliver mindre, og derfor kan disse fædre begå det uforståelige.

Jørn Beckmann supplerer:
– De bliver betragtet som helt almindelige mænd, som bliver overvældet af deres følelser og aggressioner, og derfor går det galt for dem. De er fredelige, tikkende bomber, som skifter i ét hug fra Dr. Jekyll til Mr. Hyde, når de oplever fiasko.

Læs hele artiklen her

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.