Den røde kasse!

Efter at have læst Pernille Rosenkrantz-Theils kronik i Berlingeren, oplever jeg, at der er kommet lidt mere form og struktur på, hvordan man fra politisk hold ser på skilsmisser.

Som udgangspunkt ser det fornuftigt ud, at kategorisere skilsmisserne i de tre grupper, som Pernille skitserer, en grøn, en gul og en rød gruppe. Den grønne gruppe har ikke brug for nogen statslig indblanding, den gul gruppe kan efter hjælp til selvhjælp princippet finde ind i et nogenlunde samarbejde, mens den røde gruppe er helt umulig.

Den røde gruppe er de skilsmisser, hvor skilsmissens årsag er, at den ene eller begge forældre har en afvigende adfærd. Og her skal børnene have ro.

Så langt så godt. Der mangler dog stadig helt konkrete anvisninger på to helt centrale spørgsmål, nemlig
1. Hvordan skal sagen afgøres, når man befinder sig i den røde gruppe, og
2. Hvordan skal man overhovedet identificere den røde gruppe.

Som svar til det første spørgsmål er der kun et brugbart svar, nemlig at give børnene ro ved at tildele den beskyttende forælder den fulde forældremyndighed, fjerne samværsretten for den afvigende forælder og hjælpe barnet og den beskyttende forælder til at få en rolig og fredelig hverdag.

Som svar på det andet spørgsmål, så er der en række faktorer, som kan danne grobund for at skille skidt fra kanel i disse røde sager.

De afvigende forældre befinder sig rigtigt nok i et psykisk afvigende felt, hvor de skader den anden forælder, samt enten direkte eller indirekte barnet. De medarbejdere i barneværnet, som gerne skulle have erfaring med diagnosticering fra psykiatrien bør lede efter diagnoser i området for personlighedsforstyrrelser, og specielt antisocial personlighedsforstyrrelse (psykopati).

Det er vigtigt at skille den psykopatiske adfærd fra den reaktion, der opstår hos en forælder, der i årevis har været udsat for grænseløs psykopatisk adfærd. En sådan forælder vil uvægerligt på et eller andet tidspunkt udvise tegn på belastningsreaktion, såsom stress, depression, angst eller PTSD.

Her er det vigtigt, at man som undersøger holder tungen lige i munden, og har den nødvendige viden, der skal til for at kende forskel på en psykopatisk adfærd og en belastningsreaktion. Det skulle jo nødigt ende med, at man giver ene forældremyndighed til psykopaten og fratager den belastede forælder samvær.

Følgende former for adfærd er brugbare for at få øje på en forælder, der lider af antisocial personlighedsforstyrrelse (psykopati):

  1. Når en forælder kontakter x-partnerens arbejdsplads med henblik på at få x-partneren fyret fra sit arbejde.
  2. Når en forælder kontakter x-partnerens familie og netværk med henblik på, at få dem til at vende ryggen til denne, så der optræder en isolation.
  3. Når en forælder udøver stalking af sin x-partner, det være sig på elektroniske medier, i det offentlige rum eller i det private rum.
  4. Når en forælder skaffer sig adgang til x-partnerens private rum, det være sig ved at hacke email, eller facebook, bryde ind i hjemmet eller på anden måde krænke privatlivets fred.
  5. Når en forælder udøver vold imod en x-partner. Det er naturligvis en skærpende omstændighed, når dette foregår for øjnene af børnene.
  6. Når en forælder intimiderer og truer sin x-partner.

Den ovenstående liste vil være en god begyndelse, når man vil identificere en afvigende forælder.

Og igen! Det er vigtigt at huske, at hvis man gennem flere år har været udsat for ovenstående psykopatiske adfærd, er sandsynligheden for en belastningsreaktion tilstede. Det er IKKE en afvigelse, men en naturlig reaktion på ovenstående langvarige overgreb.

Link til artiklen

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Læs også:

Vi er for dårlige til at hjælpe skilsmissefamilier

KAFKA er det rene barnemad

Det manipulerende selskab

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.