Da Berlingske blev bange

POV, 5. oktober 2016
Af Dorte Toft

Trusler om anmeldelse til Pressenævnet er – om ikke hverdag for danske medier –  så en hyppig foreteelse. Og trusler virker. For få dage siden bortcensurerede Berlingske 21 procent af en kronik, lagt på nettet. Medierne burde gå sammen og i fællesskab udveksle mere viden om hvem, der truer oftest, og hvorfor, så der kan forebygges og spares tid, men vigtigst: så journalisters censur og selvcensur kan minimeres, opfordrer Dorte Toft. 

For få dage siden forsvandt 21 procent af dagens kronik pludselig på Berlingskes b.dk. Flere afsnit var slettet.

Kronikøren blev ikke kontaktet af Berlingskes debatredaktion forud for sletningen og bortcensureringen opdagede skribenten først, da hun så det nævnt af en bekendt i en tråd på Facebook. Det var også der, jeg opdagede det.

[…]

FN’s kritik og Berlingskes rettelser

Den danske retspraksis blev for nyligt skarpt kritiseret af et FN-organ (Cedaw), hvis formål er at holde øje med kvinders rettigheder. Organet krævede barnet overdraget til moren og det danske retssystem ændret, så det overholdt konventionen om kvinders rettigheder. Begge dele er afvist.

Dette var stort set en forkortet gengivelse af afsnittene, der blev fjernet fra kronikken. Originalen kan ses hos forfatteren Susanne Staun, der gennem tre år har researchet flere af de mest betændte samværssager, herunder to, hvor udenlandske mødre står uden rettigheder. Hos Staun kan også læses den ”renvaskede” version af de slettede afsnit – den, hvor ordet bortførelse ikke findes. Det var den, som Berlingske afviste, selv om FN-organets afgørelse en vigtig belysning af et helt konkret problem med mangel på retssikkerhed herhjemme. Barnets tarv er heller ikke prioriteret.

Berlingske fastholdt sin tekst, der ikke fortæller, hvad der er galt, kun at der er en kritik:

”Her er er slettet en række afsnit om en dansk sag om forældreretten til et barn. FN’s såkaldte CEDAW-komité, der kontrollerer medlemslandenes overholdelse af FN’s konventioner om diskrimination af kvinder, behandlede tidligere på året sagen og udtalte en skarp kritik af Danmark. De slettede afsnit indeholdt en række fejl.

Jeg talte som nævnt med kronikøren, der er Lisa Holmfjord, formand for Dansk Kvindesamfund og Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, om Berlingske-hændelsen. Forklaringen hun fik var, at avisen var blevet truet med Pressenævnet, men man ikke havde kunnet kontakte hende inden slettelsen – noget hun undrer sig over, for der lå ingen beskeder på hendes mobil, og ingen af de øvrige kontaktmuligheder syntes brugt. Hun havde endda tidligere været i et tv-samarbejdet med personen, hun fik forklaringen fra.

Men Holmfjord er ikke vred, meddeler hun. For hun ved, blandt andet grundet tilknytningen til krisecentret, at der kan opstå meget hårde pres, og heldigvis er der kommet opmærksomhed over for problemer med forældreansvarsloven.

Fra februar 2016 får fædre, der har myrdet deres ægtefæller, eksempelvis ikke længere pr. automatik forældreretten til børnene, og der er også bebudet et opgør med det sagsbehandlings-kompleks, der ifølge Susanne Staun gør, at højkonfliktssager i gennemsnit tager over fem år, inden en løsning er på plads.

[…]

Læs hele artiklen her:


Læs også:

Thomas Sørensen slår til igen – og pressen skælver


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.