BOG: VELKOMMEN TIL MIT MARERIDT

Ny bog der går bagom højkonflikter, som, i følge forfatteren, IKKE er konflikter, men voldssager med en krænker og et offer.

mit_mareridt

VELKOMMEN TIL MIT MARERIDT

af Susanne Staun

Bogen udspiller sig i en anden virkelighed end den normale ordnede virkelighed, hvor tingene foregår korrekt, og hvor retssikkerheden er givet.

Maria lever i en mareridtsvirkelighed, hvor hun desperat kæmper for at beskytte sit barn mod vold og overgreb. Hun skal ikke blot strides med sin psykopatiske eksmand og hans enestående vilje til magt. Hun kæmper også mod retssystemet og de hemmelige loger og forbindelser, som beskytter ham og som han udnytter maksimalt. Tusindvis af kvinder og en håndfuld mænd deler Marias skæbne. Men er skæbnen bare en ond drøm, og noget de alle sammen forestiller sig?

Læs et uddrag fra bogen her.


VELKOMMEN TIL MIT MARERIDT …

er titlen på en sang af Alice Cooper: Welcome to my nightmare, der begynder sådan her:
Welcome to my nightmare, I think you’re gonna like it

Mens Alice tror, at du vil kunne lide hans mareridt, håber jeg ikke, du vil synes om mit – eller rettere om min hovedperson, Marias. Tværtimod er det min hensigt, at du skal få det rigtig dårligt, når du kommer ind i Marias liv. Og når du er færdig med at have det dårligt, så håber jeg på din dybe forargelse.

Velkommen til mit mareridt omhandler det, CIA kalder Intraspecies predators. Det er mænd, der til forveksling ligner alfahanner, men som ved nærmere bekendtskab viser sig at være rovdyr, der jager deres egen art.

Øverst i et sådant rovdyrs værktøjskasse ligger løgn, kulisse og  forblændelse, og han er derfor en vinder i et system, som ikke kan gennemskue ham, og som villigt overdrager ham ødelæggelsesretten – til sin eks og til sine børn.

Men romanen handler også om dit virkelighedsbillede, proppet som det er med kvinder, der lyver,  bruger “kvindelist” og laver chikane med det formål at afholde deres eksmænd fra at se deres børn. Dit virkelighedsbillede er kun 4% korrekt.

Læs mere om bogen her på Susanne Stauns blog.


Læs også:

BOG: FANGET I EN PSYKOPATS NET

SAMVÆR MED PSYKOPATISK FORÆLDER ER PROBLEMATISK


 

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.