Børnesagkyndig manipulation

Af Bruno Skibbild Christensen
Familiefar og cand. mag.

På det familieretslige område kan en dommer eller en jurist i statsforvaltningen iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse. Det er en nærliggende tanke at tro, at en sådan børnesagkyndig undersøgelse skal afdække barnets perspektiv, sikre barnets rettigheder og sikre barnets ret til et trygt og godt liv i trivsel. Det er nærliggende at tro, at den børnesagkyndiges rolle er at afdække hvad der er bedst for barnet i den givne situation. Efter at have læst Michael Kasters (formand for det børnesagkyndige selskab) kronik i Politiken den 7. september 2016, kan jeg godt blive en hel del i tvivl om de børnesagkyndiges egen forståelse af deres rolle.

Man må formode, at når en formand for de børnesagkyndiges selskab skriver en sådan kronik, så er denne kronik udtryk for den samlede holdning hos børnesagkyndige i Danmark. Eller man må i hvert fald formode, at dette er den diskurs, som optræder i de børnesagkyndiges selskab og som de børnesagkyndige i Danmark bliver skolet i. Hvis jeg tager fejl, og der i virkeligheden findes børnesagkyndige som ikke er enige med Michael Kaster på dette område, skal jeg undskylde på forhånd.

Michael Kaster slår utilsløret til lyd for, at mere ligestilling mellem forældre i skilsmisser skal være mere udtalt i den nye forældreansvarslov, som er lige på trapperne. Han henviser til undersøgelser, der viser at det er essentielt for et barn at have en sund og god relation til begge forældre. Formanden for de børnesagkyndige i Danmark bruger disse undersøgelser som løftestang til at hævde, at ligestilling skal være et bærende princip i behandlingen af børnesager i det familieretslige system. Han antyder endda, at kommunernes socialforvaltninger bør rette ind efter statsforvaltningerne i vurderingen af forældreadfærd. Det er stærkt foruroligende læsning. Og det er stærkt bekymrende, hvis Michael Kasters holdninger er retningsgivende for alle børnesagkyndige undersøgelser i Danmark.

Der er ingen grund til at bestride påstanden om, at det er vigtigt med en god og sund relation til begge forældre. Sådan er det også i de fleste familier. Sådan er det også i de fleste skilsmisser. Men virkeligheden er jo, at de opbrudte familier, hvor barnet har en sund og god relation til begge forældre aldrig kommer i kontakt med det familieretslige system. Virkeligheden er også, at nogle opbrudte familier kan have gavn af rådgivning og vejledning, ved hvilken forholdene kan blive mere harmoniske for barnet. Men Michael Kaster begår en stor fejl, når han fuldstændig lukker øjnene for essensen af de mest dysfunktionelle skilsmisser. Han har slet ikke blik for, at der findes karakterafvigende forældre, som optræder i de allermest konfliktfyldte og ”karakterafvigende skilsmisser”. Det er naivt at tro, at man kan ligestille sig ud af en karakterafvigende adfærd, og en sådan holdning hos en børnesagkyndig vil være til stor skade for barnet.

I en helt ny rapport fra Børns Vilkår kan man læse, at børn typisk oplever den børnesagkyndige som et menneske, der ikke lytter til børn. De oplever, at den børnesagkyndige har en forudfattet dagsorden, og nærmest udfører samtalen ud fra en afgørelse, som allerede er truffet. Børnene oplever ikke, at de bliver forstået eller hørt. Det er et problem og en krænkelse af barnets retssikkerhed. Når en børnesagkyndig per automatik presser et ligestillingsperspektiv ned over hovet på barnet, så er der ikke tale om en børnesagkyndig samtale. Der er heller ikke tale om en børnesagkyndig undersøgelse. Der er derimod tale om børnesagkyndig manipulation.

https://www.facebook.com/bruno.s.christensen?hc_ref=PAGES_TIMELINE&fref=nf


Netværket Mor:

BØRNESAGKYNDIG ØDELÆGGER BØRN OG BØR STOPPES NU

Netværket Mor har mange gange kritiseret de børnesagkyndige som laver børnesagkyndige undersøgelser for både domstole og Statsforvaltningen.

Det er sjældent de bedste børnepsykologer, der laver børnesagkyndige undersøgelser. De har hverken fagkompetencen, den nødvendige indlevelse eller viljen til at vurderer konflikter med karakterafvigende forældre.

Det er ganske enkelt en pengemaskine.

Jo hurtigere opgaven løses, jo hurtigere er man i gang med den næste
= flere penge. (Copy/Paste bruges alt for ofte i konklusionerne…)

Mange af de børnesagkyndige har betænkelig mange påtaler hos Psykolognævnet, men det får ingen betydning for den pågældende psykolog, da hverken domstole eller Statsforvaltningen tager notits heraf.

Behøver vi nævne at Det børnesagkyndige selskab også har ”samarbejdet” med Foreningen Far, om ”ligestillings-retningslinierne”.

Derfor er det ikke overraskende, men endnu en grund til stor bekymring, når man kan læse om Michael Kasters (formand for det børnesagkyndige selskab) syn på de børnesagkyndiges arbejde.
Han bekræfter netop de problemstillinger vi har forsøgt at gøre opmærksom på i flere år: Barnets tarv eksisterer ikke i deres vurderinger.

Psykiaterne skal på banen i stedet for dårlige psykologer. Der skal stilles professionelle diagnoser og psykopaten skal tages ud af ligningen. Så får vi endelig nogle sager som kan afsluttes permanent til barnets bedste…

Tak til Bruno for også at gøre opmærksom på at Michael Kasters er helt galt afmarcheret…

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.