BESKYTTER RETSVÆSENET MÆND I VOLDTÆGTSSAGER?

MÆND OG RETSVÆSEN INDGÅR TILSYNELANDENDE I EN ALLIANCE, DER VISER SÆRHENSYN TIL DET MANDLIGE KØN.

Journalisten Anne Sofie Allarp skrev sidste år i ALT for damerne en klumme med overskriften ’Den retfærdige voldtægt’, hvor hun fremlagde denne overvejelse: ’Voldtægtskulturen er en del af et historisk syn på køn og magt. Den lever og trives i det danske retsvæsen’. Det er en alvorlig anklage mod en instans, som vi alle ellers er opdraget til at opfatte som retfærdig. For anklagen antyder jo, at bevisvurderingerne ikke altid er neutrale, men præget af forudindtagede holdninger, der tilgodeser krænkerne.

Retsvæsenet kan i så fald anklages for at bidrage til opretholdelsen af en voldtægtskultur med lovgivningen i hånden, fordi den bygger på en antagelse om, at mænd i udgangspunktet ‘har ret’ til at dyrke sex med en anden person. Kun hvis denne person siger meget klart og tydeligt fra, og kun hvis det kan bevises, at det skete, er der grundlag for at straffe gerningspersonen.

Hvorfor der er forskel på lovgivningen i den henseende, forekommer ikke bare absurd, men også krænkende for retsfølelsen. Derfor bør lovgivningen ændres, sådan at vi ligesom i Norge kan få en lov om uagtsom voldtægt, hvor tingene lige netop bliver vendt om: Kun når der foreligger et ubetinget ja, kan der være tale om frivillig sex.

Problemet er ikke kun, at der findes drenge og mænd, som åbenbart er elendigt opdraget, når de ikke tager et nej for et nej. Det er heller ikke kun den romantisering af overgreb mod kvinder, der altid har fundet sted i populærkulturen, hvoraf 50 Shades of Grey-bøgerne og pornoindustriens net videoer er blot to eksempler.

Nej, problemet er også, at der muligvis består en patriarkalsk alliance mellem det mandlige køn som sådan og det historisk set mandsdominerede retsvæsen, hvis måder at lovgive på formodentlig slet ikke kan sige sig fri for at have taget kønsmæssige særhensyn. Og ifølge denne alliance er det en formildende omstændighed, at det jo lige kan smutte for enhver mand, fordi hans kønsdriftsaktivitet jo ikke er noget, han selv kan styre. I nær tilknytning til denne opfattelse befinder sig en anden, nemlig den, at kvinder – også som vidner – er notorisk utroværdige, fordi de altid plejer deres særinteresser, herunder den at ville fremstå som seksuelt rene.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *