MATHILDEPRISEN 2016 TIL SUSANNE STAUN

SUSANNE STAUN MODTOG MATHILDEPRISEN 2016, VED ET FESTLIGT ARRANGEMENT HOS BERLINGSKE MEDIA, FREDAG EFTERMIDDAG.

Mathildeprisen bliver givet til mennesker, der gør en ekstraordinær indsats for at skabe et mere ligeværdigt samfund. Og det gør Susanne Staun, når hun kæmper for at genskabe værdighed og lige ret for loven, for de kvinder og børn, der er fanget i kløerne på en voldelig mand og far.
Dansk Kvindesamfunds forkvinde, Lisa Holmfjord, holdt en stærk motivationstale, som du kan læse i sin fulde længde, her:

Mathildeprisen er opkaldt efter forfatteren Mathilde Fibiger, der med sin roman Clara Raphael, som en af de første i Danmark, offentligt talte og skrev om kvinders frigørelse og ligestilling.

Mathildeprisen går til kvinder, mænd, organisationer eller andre, der arbejder for at fremme ligestilling. Prisen blev uddelt første gang i 1970. Det år blev den givet til politiker Gunhild Due, for hendes lovforslag om gennemførelse af ligeløn.

Jeg er sikker på, at dagens prismodtager ligeledes går ind for ligeløn, selvom hun, med modtagelsen af Mathildeprisen i dag, bliver hædret af helt andre årsager.

Modtageren af Mathildeprisen 2016 fik med bogen ”Velkommen til mit mareridt”, budskabet om forældreansvarslovens farlige slagside, ud til en langt større og bredere kreds af befolkning.

Trods en ellers massiv og vedvarende kritik af loven, siden dens vedtagelse i 2007, var det først med bogen, og den debat der fulgte, offentligheden for alvor fik øjnene op for de tragiske konsekvenser loven også har.

For der er mange andre ildsjæle, – advokater, krisecentre, børneorganisationer, foreninger, debattører, tidligere ofre, der i årevis, – ja – i snart ni år nu – har kæmpet for skabe lydhørhed omkring det faktum, at forældreansvarsloven ikke formår, at beskytte voldsramte kvinder og deres børn. Men desværre uden at nå en større offentlig appel.

Men med bogen ’Velkommen til mit mareridt’, og siden de talrige graverværdige indlæg om emnet på mareridts.blogspot.dk – skete der er et gennembrud.

Bogen, der desværre kun i detaljen er opdigtet, er en samtidsroman om en kvinde, der kæmper en ulige kamp mod faderen til det fælles barn, en utilregnelige og psykisk voldelig mand. Hun er oppe imod stærke kræfter. Et system og en lovgivning, der, omend utilsigtet, er designet, som det perfekte redskab, for en kompromisløs og manipulerende forældre, der ønsker, at fastholde sin magt og det voldelige greb om en tidligere partner.

Mareridtsbloggen, er en kritisk blog, hvor vores prismodtager, med skarpe argumentationer, behæftet med skudsikre kildehenvisninger til internationale undersøgelser, rapporter, love og domsudskrifter, gør op med ’forældreansvarslovens fortræffeligheder ’ – som hun selv, så smukt, formulerer det.

For det er netop hvad hun gør.

Som barnet i Kejserens nye klæder, afslører vores prismodtager, forældreansvarslovens manglende substans.

Som en ilter pitbull, bider hun sig fast i haserne på de voldelige fædre, såvel som de danske fædrerettighedsorganisationer, der sætter den personlige ejendomsret over barnet, højere end samme barns bedste.

Som en insisterende ordensduks, tvinger hun os alle sammen til at gøre det rigtige – at tage stilling på et oplyst grundlag, og ikke tro på myter og flæbende folk, men på fakta og gedigne kildehenvisninger.

Som en plagsom feminist – om hun vil kaldes det eller ej – kæmper hun for at genskabe værdighed og lige ret for loven, for de kvinder og børn, der er fanget i kløerne på en voldelig mand og far.

Prismodtageren selv har udtalt, at modtagelsen af Mathildeprisen er et tveægget sværd. Fordi diskussionen kan få karakter af en kønskrig. Fordi kritikerne vil sige, at det er en kvindepris, og modtagelsen dermed vil indgå i myten om de hysteriske kvinder, der holder sammen.

Mathildeprisen er ikke en kvindepris.

Mathildeprisen er ikke et kønskrigstrofæ.

Mathildeprisen bliver givet til mennesker, der gør en ekstraordinær indsats for at ændre vores samfund til et mere ligeværdigt samfund for alle, uagtet køn.

For det er ikke et ligeværdigt samfund, så længe lovgivningen spænder ben for kvinder, der har fået børn med en voldelige partner.

Det er ikke et ligeværdigt samfund, så længe disse kvinder bliver fremstillet som løgnagtige, chikanerende, psykisk ustabile og manipulerende, når de forsøger at beskytte børnene og sig selv.

Jo, der er mænd, der også er udsat for vold, og de er ligeledes ilde stedt. Dem skal der også kæmpes for. Men de voldsramte kvinder er stadig langt i overtal. Det er dem, der fylder i statistikken. Det er dem, der bliver drevet heksejagt på.

Og det gør dette års prismodtager en ekstraordinær indsats for at ændre.

Det er derfor en ære, for Dansk Kvindesamfund, at give Mathildeprisen til Susanne Staun.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *