Landets krisecentre har i løbet af et år måtte give rekordmange afvisninger til voldsramte kvinder.
I løbet af 2016 gav krisecentrene 4.561 gange besked om, at der ikke var plads til en voldsramt kvinde. Det svarer til 6 ud af 10 af alle henvendelser og det er det højeste antal i mange år, viser nye tal fra Socialstyrelsen.
Udviklingen får flere organisationer, Europarådet og partier til at råbe vagt i gevær.
”Det er overhovedet ikke i orden, at det ser sådan her ud. Det er meget farligt for mange af de her kvinder, når vi ikke kan hjælpe dem”, siger direktør for kvindekrissecentret og hjælpeorganisationen Danner, Lisbeth Jessen.